Socialrådgiver: Kommunernes magtmisbrug sender syge i det sorte hul

Marianne_Stein_Privatpraktiserende_socialr__dgiver_1650_px-medium_32
13. jan. 2021 15.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DET ER LOVGIVNINGEN! Blev der sagt fra KL.

Det er kommunerne! Blev der sagt fra Christiansborg.

Og mens KL og politikerne fra Christiansborg har travlt med at vaske hænder, og diskutere hvis skyld det er, at syge bliver klemt i systemet og behandlet uværdigt i jobcentrene – ja, så ender de syge i det sorte hul.

LÆS OGSÅ: Socialrådgiver: Vores politikere er faktaresistente

Lene på 55 år, uddannet bogholder, er én af dem. Hun har haft et helt urimeligt, uanstændigt og langt forløb i Mariagerfjord Kommune på baggrund af en bilulykke i 2011, hvor hun pådrog sig en alvorlig ryg- og nakkeskade. Efterfølgende har kommunen gjort alt, hvad der stod i dens magt for IKKE at hjælpe Lene.

Lene fik efter ulykken sygedagpenge i 52 uger og blev herefter raskmeldt i 2013 til det brede arbejdsmarked med skånehensyn. Dvs. jobcentret mente, at hun kunne stille sig til rådighed for andet arbejde, end det hun var uddannet til – uden at kommunen sikrede sig dokumentation for, at det også var tilfældet.

Kommunen så bort fra utallige lægeattester, psykologvurderinger og speciallægeerklæringer, som både i 2012 og '13 beskrev funktionsniveauet varigt nedsat uden mulighed for bedring.

Men Lene kunne ikke stå til rådighed og har derfor stået uden fast forsørgelsesgrundlag siden 2013. Efterfølgende har hun været i adskillige praktikker, som aldrig viste et timetal over 15 timer om ugen – og stadig uden indtægt og ydelse fra kommunens side.

Kommunen gjorde sig ikke den ulejlighed at beskrive praktikkerne og vurdere den effektive arbejdsevne – stik mod lovgivningen. Siden raskmeldingen i 2013 er der kun kommet flere lægeattester til, der bekræfter, at Lene ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Men kommunen er stadig af en anden mening.

Jeg har efterhånden set mange horrible sager, og Lenes sagsforløb hører absolut til ét af de værste
Marianne Stein, privatpraktiserende socialrådgiver

DET SKAL IKKE være nogen hemmelighed, at Lene ønsker sig et fleksjob i den virksomhed, hvor hun nu arbejder ca. 12 timer om ugen – nogle gange endnu færre timer afhængigt af helbredet. Lene er ansat på vilkår uden pension, og hun får kun løn for de timer, hun magter. Dvs. at hun ikke får løn under sygdom og på de dage, hvor helbredet svigter – og de dage bliver der efterhånden flere af.

Lene ansøgte i 2016 om at få sagen forelagt rehabiliteringsteamet, men fik afslag. Jobcentret fik efterfølgende medhold i Ankestyrelsen – kommunens forlængede arm. Hun var dog velkommen til at henvende sig igen, hvis hun oplevede forværring...

LÆS OGSÅ: Irene sendt i arbejdsprøvning med smadrede skuldre: Græd af ydmygelse og smerte

I 2019 oplevede Lene netop forværring og fik oveni sin nakke- og rygskader nu også stillet diagnosen fibromyalgi. Alligevel får Lene, efter en ny udredning i jobcentret, igen nej til, at hun kan få sagen forelagt rehabiliteringsteamet. Men nu med henvisning til at man kun vil forholde sig til sagen fra efter 2019. Og i øvrigt, i følge jobcentret, havde Ankestyrelsen jo givet kommunen medhold i, at hendes sag ikke skulle forelægges rehabiliteringsteamet – i 2017.

Kommunen vil altså ikke bruge lægeoplysningerne fra 2011-2018, men gerne oplysningerne fra Ankestyrelsen fra 2017...

Sagen ER lægeligt tilstrækkeligt belyst; der foreligger en funktionsevnebeskrivelse; Lenes funktionsniveau er varigt væsentligt nedsat i ethvert erhverv; der foreligger beskrivelse af nuværende praktik/arbejdsplads – men kommunen har med fuldt overlæg valgt ikke at måle den effektive arbejdsevne.

Jeg vil gerne understrege, at der er rigeligt med oplysninger til, at sagen kan forelægges rehabiliteringsteamet. Men i stedet har kommunen afsluttet Lene – så hun må forblive i det sorte hul. Det mener, kommunen er værdig sagsbehandling.

JEG GIK IND i sagen i november 2020 og skrev til henholdsvis borgmester Mogens Jespersen samt jobcenterchefen. Sidstnævnte lovede at vende tilbage inden jul – det skete dog ikke. Men måske jeg misforstod, at det var inden jul 2021...

Den her sag handler ikke om, at der ikke er muligheder i lovgivningen for at hjælpe Lene. Det handler ikke om kompliceret regler, lovmæssige benspænd og proceskrav. Det handler derimod om hvordan en kommune, i dette her tilfælde, Mariagerfjord kommune, der på kryptisk vis, forsøger at undgå at hjælpe en alvorlig syg borger ud fra et økonomisk motiv.

Der er tale om en kommune, der altså ikke ønsker, at bruge de muligheder loven giver for at hjælpe en syg borger bedst og hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet – på værdige og ordentlige vilkår. Jeg har efterhånden set mange horrible sager, og Lenes sagsforløb hører absolut til ét af de værste.

Syge bliver syltet og behandlet uværdigt ude i kommunerne

Marianne Stein, privatpraktiserende socialrådgiver

I ÅREVIS HAR Lene desuden selv betalt for psykologbehandling – for ikke at knække fuldstændig sammen af kommunens sagsbehandling. Men nu kan Lene ikke mere – og det kan hendes familie heller ikke. De er alle kørt fuldstændig ned under gulvbrædderne.

Er det virkelig sådan en sagsbehandling borgmesteren, Mogens Jespersen, vil repræsentere? Er det det I kalder velfærd i Mariagerfjord kommune?

I 2014 kom den nye sygedagpengereform, der netop skulle forhindre syge i at stå uden forsørgelsesgrundlag. Men syge står i dag stadig uden forsørgelsesgrundlag – nu gør de det blot allerede efter 22 uger og ikke som i Lenes sag efter 52 uger.

LÆS OGSÅ: Sociale debattører: Hvornår siger Mette F. undskyld til de reformramte?

Så længe kommunerne ikke skal dokumentere, at borgeren rent faktisk kan stille sig til rådighed for det brede arbejdsmarked i kraft af lægedokumentation, funktionsevnebeskrivelse samt praktik – ja, så vil vi blive ved med at se syge stå uden forsørgelsesgrundlag. Dét er uværdigt!

Så for at svare på den ansvarsfralæggelse der pågår mellem KL og Christiansborg, så kan det siges helt kort; det er både kommunernes sagsbehandling OG lovgivningen den er gal med. Hverken KL eller Christiansborg kan fralægge sig det ansvar.

Jeg har et møde med beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard om to uger og vil her nævne Lenes sag som endnu et eksempel på, hvordan syge bliver syltet og behandlet uværdigt ude i kommunerne.

Der er tale om en sagsbehandling, der ikke kun gør syge mere syge, men som også yderligere reducerer den sidste rest af deres arbejdsevne. Den viden kan politikerne – sammenlagt med den nyeste forskning på området (rapporten fra SIND og Psykiatrifonden) simpelthen ikke sidde overhørig.

A4 Arbejdsliv har fremlagt kritikken i Marianne Steins blogindlæg for Mariagerfjord Kommune. Simon Elkjær Mæng, Fagchef i Fagenheden Arbejdsmarked og Uddannelse, har følgende kommentar:

'Først vil jeg sige, at vi er rigtig kede af borgerens oplevelse i denne sag. Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men vil gerne give en kort generel kommentar. Vi ønsker selvfølgelig det bedste for vores borgere, og vi ønsker altid at indgå i en dialog, hvis man ikke oplever det er tilfældet. Det samme i denne sag.'

Om Marianne Stein

Født 1978, forfatter, debattør foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver. Se mere på https://www.mariannestein.dk

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].