Sociale virksomheder: Kommuner skrotter os

25. okt 2013, 14:08
Sociale virksomheder kunne skaffe job til langt flere udsatte ledige, hvis kommunerne var bedre til at bruge dem.

Kommuner kan få langt flere udsatte ledige i job ved at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.

Ugebrevet A4 skrev i morges, at regeringen gerne vil have flere døve kokke, blinde telefonsælgere og skizofrene tjenere. Men trods gode intentioner i mange kommuner oplever nogle af virksomhederne, at kommunerne bevidst går uden om dem, når de laver udbudsaftaler.

En af dem er Glad Fonden, der beskæftiger handicappede.

”Vi oplever, at nogle kommuner går uden om socialøkonomiske virksomheder. Langt hen ad vejen skyldes det nok, at kommunerne er usikre på, hvad det her er for noget, og om kvaliteten er i orden,” siger direktør Mikkel Holmbäck og fortsætter:

”Det er ærgerligt, for kommunerne er en vigtig partner, for at det her skal lykkes.”

Det bekræfter Frederik Thuesen, der er seniorforsker ved Det Nationale Institut for Velfærd, SFI.

”Socialøkonomiske virksomheder er i vid udstrækning afhængige af at kunne afsætte forskellige produkter, herunder beskæftigelsesforløb, til det offentlige. Det er en vigtig del af indkomstgrundlaget for den her type virksomheder,” siger Frederik Thuesen.

Men hos KL genkender Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen, ikke det billede.

”Jeg har svært ved at forestille mig, at kommuner bevidst undgår udbudsaftaler med denne her type virksomheder. Det er ikke noget, jeg genkender,” siger Rikke Thorlund Haahr.

For store aftaler

Glad Fonden har virksomheder i København, Esbjerg, Ringsted og Aabenraa, hvor folk med forskellige handicap er ansat til at producere tv, drive café og udføre designopgaver.

Men det kan være yderst vanskeligt for socialøkonomiske virksomheder som Glad Fonden at byde på kommunale opgaver, pointerer Center for Socialøkonomi.

”Al madleverance til alle kommunens plejehjem kan være svært at byde på, hvis man er en lille socialøkonomisk virksomhed, som bedriver catering. Men det kan godt være, at man kan byde på ét plejehjem,” siger direktør Anne Worning.

Derfor bør kommunerne i langt højere grad dele deres store opgaver op i mindre bidder, mener hun.

"Det er vigtigt at opfordre kommunerne til at sende deres udbud ud i mindre udbud. Det kan være en mere fremkommelig vej for de socialøkonomiske virksomheder," siger Anne Worning.

Op til kommunerne

SFI-forsker Frederik Thuesen bekræfter, at nogle kommuner prioriterer at handle med et begrænset antal virksomheder, hvorfor udbudsaftalerne ofte er store. Men samtidig er de også begrænset af love og regler.

”Kommunerne er i høj grad begrænset af EU’s udbudsregler, der pålægger dem at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til en kommunal opgave, og her kan mange socialøkonomiske virksomheder ikke være med,” siger seniorforskeren.

Men det er en dårlig undskyldning, mener Dansk Erhverv.

”Det er nemt at skyde skylden på udbudsreglerne. Det er mere forvaltningen af udbudsreglerne end reglerne i sig selv, der kan være en udfordring for socialøkonomiske virksomheder,” siger velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen og påpeger, at øget samarbejde sagtens kan ske inden for de eksisterende regler.

”Vi er sikre på, at i en god dialog med kommunerne, er det muligt at finde en platform for de her unikke virksomheder også inden for de eksisterende udbudsregler. ”

KL mener heller ikke, at det er udbudsreglerne, der bremser kommunerne.

”Det kan være vanskeligt for kommunerne at få øje på den merværdi, som socialøkonomiske virksomheder kan levere i forhold til så mange andre private virksomheder. Det er snarere dét end udbudsreglerne, der står i vejen for øget samarbejde,” siger Rikke Thorlund Haahr.

Lovændring på vej

Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden har selv siddet med ved bordet i et udvalg, der for nylig fremlagde fem anbefalinger til regeringen. En anbefaling lød, at kommuner fremover laver flere aftaler med socialøkonomiske virksomheder.

Og det er vigtigt, at kommunerne åbner op for mere samarbejde, hvis flere udsatte ledige skal i job, lyder det fra Mikkel Holmbäck.

”Vi vil gennem de kommende år kunne gå ind og etablere rigtig mange private arbejdspladser til marginaliserede mennesker. Men det kræver, at vi har et større og mere gensidigt samarbejde med kommunerne om at løbe denne her proces i gang,” siger direktør Mikkel Holmbäck.

Regeringen planlægger at ændre lovgivningen til februar på baggrund af anbefalingerne.