Sociale debattører: Jobcentrene bidrager til selvmord

Dahl_M__ller_og_Riisager
Lena Dahl Møller og Lisbeth Riisager Henriksen
19. feb. 2020 13.00
Det er et faktum, at jobcentrene gør sygemeldte endnu mere syge og spiller en rolle i selvmord. Derfor er det langt over stregen, at Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg (S), afviser det. Han burde i stedet tage lægernes og borgernes advarsler alvorligt og hjælpe med at forebygge selvmord.

VI HAR IGENNEM EN ÅRRÆKKE fulgt med i dansk social- og beskæftigelsespolitik og i jobcentrenes forvaltning af den. Igennem den tid har mange mennesker med kroniske lidelser eller handicap givet udtryk for, at jobcentret har drevet dem eller deres pårørende helt ud til kanten eller ud i selvmordsforsøg – og nogle endegyldigt ud over kanten.