Mette F. klar med VUC-pulje, men otte skoler står til lukning

BeFunky-collage__10_
VUC-afdelinger i Søndersø, Fåborg, Middelfart, Vejen, Struer, Hadsund og Nykøbing Mors er truet af lukning. Foto: Mads Claus Rasmussen / Søren Bidstrup/ Ritzau Scanpix
21. maj 2019 18.49
Socialdemokratiet er klar med 50 millioner kroner til lukningstruede VUC-afdelinger i yderdanmark. Men pengene kommer for sent til at redde de uddannelser, der lukker til sommer, siger rektor.

Socialdemokratiet vil - med et nyt udspil - kaste en redningskrans ud til lukningstruede voksenuddannelsescentre (VUC) i yderområderne. Det sker ved at stryge omprioriteringsbidraget, der tvinger uddannelsesstederne til at spare to procent årligt, samt tilføre 50 millioner kroner til en pulje, som skal forhindre lukninger i de tyndt befolkede dele af Danmark.