De fire mænd blev dømt til at betale pengene tilbage. Foto: Peter Bergman

Snød mand på bosted for 200.000 kroner: Lokkede med nøgenbilleder

21. jan, 20:01
Tre mænd bildte udfordret mand ind, at de var piger, som ville sælge nøgenbilleder. Det lykkedes trioen at optage lån i mandens navn.

Tre yngre mænd lokkede i 2017 en mand på et bosted i Slagelse i en fælde og begik bedrageri for omkring 200.000 kroner, skriver Fyens Stiftstidende.

LÆS OGSÅ: Sundhedsminister: Sundhedstjek skal rulles ud på landets arbejdspladser

De tre mænd er nu blevet dømt i Retten i Odense, hvor de fik relativt milde straffe på få måneders fængsel betinget med samfundstjeneste.

Anklager Lise Dyrby Nielsen oplyser til avisen, at dommene hænger sammen med de dømtes unge alder, at de ikke tidligere er straffet og at sagen har været længe undervejs.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Hun oplyser også, at den forurettede "havde nogle udfordringer, der gjorde, at han troede" på de unge mænd.

LÆS OGSÅ: Dårlig undskyldning: Tv-vært i heftig modvind

Via Facebook lykkedes det trioen at få den godtroende mand til at tro, at de var piger, som tilbød at sælge nøgenbilleder og videoer af sig selv.

De lokkede penge og blandt andet NemID ud af manden, og fik sågar manden til at hoppe på, at de kunne optage lån i hans navn med løfte om at betale pengene tilbage, skriver Fyens Stiftstidende.

Udover de tre blev en fjerde mand idømt 30 dages fængsel betinget med samfundstjeneste for at modtage penge fra bedragerne.

De fire mænd blev desuden dømt til at betale pengene tilbage.

LÆS OGSÅ: Kendt tv-vært raser: "Det er vanvittigt fejt"