Smittefrygt risikerer at skabe konflikter på jobbet, forudser stressekspert. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6 ud 10 danskere frygter smitte på jobbet: 'Svarer til at tælle til 100 bagfra, mens man går i en jungle og hører dyrelyde'

18. maj, 23:30
Mange danskere er bange for at blive smittet med coronavirus på jobbet, viser ny måling. Coronagenåbning kan hæve konfliktniveauet på arbejdspladser, vurderer ekspert i psykisk arbejdsmiljø.

Stadig flere arbejdspladser genåbner efter at have været coronanedlukket siden marts. Men det er ikke uden bekymringer, at danskerne igen skal møde fysisk ind på jobbet.

Faktisk frygter mere end 6 ud af 10 lønmodtagere at blive smittet med coronavirus på arbejdspladsen. Det viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Wilke for A4 Arbejdsmiljø.

64 procent af danskerne frygter således i enten høj, moderat eller mindre grad at pådrage sig virusset, der har skabt skræk og rædsel i hele verden.

Målingen er foretaget i dagene 22.-27. april efter første fase af genåbningen, hvor daginstitutioner og skoler åbnede, men før anden fase, hvor restauranter, caféer og detailhandel kunne slå dørene op igen.

Stressekspert Thomas Milsted, der har mere end 15 års erfaring som foredragsholder inden for områder som stress, trivsel og arbejdsglæde, er overrasket over, at så mange danskere tilkendegiver, at de frygter at blive smittet.

- Jeg synes, at det er et sindssygt højt tal. Det lader til, at folk frygter at bliver smittet eller at tage smitte med hjem til familiemedlemmer, der kan være i en risikogruppe, siger Thomas Milsted.

Grobund for coronakonflikter

Thomas Milsted vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø risikerer at blive udfordret i forbindelse med genåbningen.

- Når du bliver bekymret, vil det helt naturligt få betydning for din arbejdsindsats på jobbet. Det vil forandre det sociale liv på en arbejdsplads. Nogle vil se skævt til kolleger, hvis de kommer for tæt på, mens andre, der har en mere laissez faire-holdning til smitterisiko, vil mene, at kollegerne overreagerer. I takt med genåbningen er der risiko for, at der vil opstå unødige konflikter, siger Thomas Milsted og fortsætter:

- De bekymrede vil have svært ved at fokusere 100 procent på arbejdsopgaverne, når de bruger energi på at frygte at blive smittet. Det svarer til, at man prøver at tælle til 100 bagfra, mens man går i en jungle og hører dyrelyde. Det er nødvendigt, at lederne er opmærksomme på det. 

Coronafrygt er også et opmærksomhedspunkt, som Sundhedsstyrelsen har haft behov for at adressere. Styrelsen præsenterede mandag udtrykket 'helbredsangst' og en pjece til danskere, der frygter coronasmitte i et omfang, så det påvirker deres tilværelse.

Stor omvæltning af vende tilbage

Under coronakrisen har Arbejdstilsynet nedprioriteret det psykiske arbejdsmiljø, og tilsynet har i udgangspunktet kun haft fokus på alvorlige ulykker og smittespredning, når de har været på tilsynsbesøg.

Men det er vigtigt, at Arbejdstilsynet igen begynder at fokusere på det psykiske arbejdsmiljø, mener Thomas Milsted.

- Jeg er dybt forundret over, at Arbejdstilsynet ikke har mere fokus på det. Det er godt, at der bliver taget hånd om fysiske foranstaltninger med plexiglas og rengøring på arbejdspladserne.

- Men når vi genåbner samfundet, vil vi nok i højere grad se, at nogle bliver psykisk belastet, når de vender tilbage til jobbet. Man skal ikke underkende, at det har haft en betydning, at folk har siddet hjemme og været isoleret. Det kan være en stor omvæltning at vende tilbage, siger han.

Hvis folk er bekymrede, kan det påvirke, hvor produktive de er. Det er en farlig forventning, hvis ledelserne tror, at det uden videre kan fortsætte, når folk møder ind igen
Thomas Milsted, stressekspert og foredragsholder 

Ifølge stresseksperten har coronakrisen vist, at lønmodtagerne ikke nødvendigvis er mindre produktive, når de arbejder hjemmefra. Thomas Milsted advarer arbejdsgiverne om at tro, at produktiviteten kan fortsætte i samme tempo, når folk begynder at møde på arbejde igen.

- Noget tyder på, at vi har været mere produktive, mens vi har arbejdet derhjemme. Men det er farligt, hvis arbejdsgiverne forventer, at denne produktivitet fortsætter, når vi vender fysisk tilbage til jobbet. Hvis folk er bekymrede, kan det påvirke, hvor produktive de er. Det er en farlig forventning, hvis arbejdsgiverne tror, at det uden videre kan fortsætte, når folk møder ind igen, siger han.

Stor tiltro til arbejdsgiverne

Målingen fra Wilke viser, at der er store geografiske forskelle på, hvor smittefrygten er størst.

I Region Hovedstaden frygter 66 procent i høj, moderat eller mindre grad at blive smittet på jobbet, mens tallet i Region Nordjylland er nede på 59 procent. Onsdag var 85 borgere i hovedstaden indlagt med coronavirus, mens det kun gjaldt for 10 nordjyder.

Til gengæld mener hele 76 procent af alle lønmodtagere, at deres arbejdsgiver er god til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer om afstandskrav, håndsprit og brug af værnemidler på jobbet.

Mere end 8 ud af 10 sønderjyder og fynboer oplever, at deres arbejdsgiver foretager de nødvendige tiltag for at mindske smitterisikoen.

Borgere i Region Sjælland har en smule mindre tiltro til deres chefer, da 68 procent her oplever, at arbejdsgiveren gør det, der skal til.

Målingerne

Spørgsmål: Danmark er ved at genåbne. I hvor høj grad frygter du at blive smittet med coronavirus/covid-19 på din arbejdsplads, eller når du vender tilbage til din arbejdsplads?

Hele Danmark: 64 pct. (i 'høj', 'moderat' eller 'mindre' grad)

Region Hovedstaden: 66 pct.

Region Sjælland: 63 pct.

Region Syddanmark: 63 pct.

Region Midtjylland: 65 pct.

Region Nordjylland: 59 pct.

Spørgsmål: Synes du, at din arbejdsgiver er god til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer om, at der skal holdes afstand, bruges håndsprit og evt. bruges værnemidler på jobbet?

Hele Danmark: 76 pct. ('ja', eller 'ja, meget')

Region Hovedstaden: 74 pct.

Region Sjælland: 68 pct.

Region Syddanmark: 82 pct.

Region Midtjylland: 80 pct.

Region Nordjylland: 78 pct.

Note: Målingerne er foretaget af analyseinstituttet Wilke for A4 Arbejdsmiljø i dagene 22.-27. april 2020. Et repræsentantivt udsnit af befolkningen på 1.022 personer har deltaget i undersøgelsen.