I 13 år har Lillian Nielsen været arbejdsløs og plaget af en række komplekse fysiske og psykiske sygdomme.

Blandt andet får hun morfin for stærke rygsmerter efter to diskusprolapser og har af samme grund ansøgt om rollator. Hendes syn på begge øjne er nedsat til 40 procent, hun lider af angst og depression og har tidligere forsøgt selvmord.

LÆS OGSÅ: På morfin, svagtseende og venter på rollator: Kommunen vil have Lillian i job

Lillian Nielsens læge vurderer, at hun får det værre efter hver arbejdsprøvning og generelt bliver mere syg af at være på arbejdsmarkedet. Alligevel vil kommunen have hende i arbejde med det formål at blive selvforsørgende.

A4 Nu har spurgt Slagelse Kommune om Lillian Nielsens sag - og forelagt en fuldmagt fra hende.  Kommunen fastholder imidlertid, at man ikke må udtale sig om konkrete borgeres sager.

Det har derfor kun været muligt at få skriftlige svar fra arbejdsmarkedschef Henrik Skov på generelle spørgsmål om kommunens sagsbehandling.

Er det realistisk?

-  Hvor realistisk mener I, at det er, at en borger med rygsmerter, svært synshandicap og psykiske problemer i det omfang kommer tilbage på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende?

- Det er en meget individuel vurdering, hvordan helbredsproblemer påvirker personens mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, og mange forskellige faktorer tillægges vægt i denne vurdering. For eksempel graden af de helbredsmæssige begrænsninger og den påvirkning disse har på personens arbejdsevne; om det er helbredsproblemer, der kan afhjælpes på arbejdsmarkedet i form af forskellige støttemuligheder og skånehensyn; om der er muligheder for omskoling eller revalidering for, at personen kan indtræde på arbejdsmarkedet inden for et andet området end tidligere, skriver arbejdsmarkedschef Henrik Skov.

- Det er derfor ikke muligt at opstille generelle retningslinjer for, hvordan forskellige helbredsbegrænsninger påvirker arbejdsevnen. Du spørger i tilfælde af flere begrænsninger ”i det omfang”. Det er klart, at i tilfælde af flere begrænsninger af alvorligere karakter ligger vurderingen af mulighederne for selvforsørgelse ofte inden for området af fleksjobordningen eller i sjældnere tilfælde sågar førtidspension, fortsætter han.

Er ikke bekendt med, at det foregår i jobcentret

- Er det jeres praksis at sende en borger i 5-6 arbejdsprøvninger, selvom borgerens læge har vurderet, at borgeren bliver mere syg af hver arbejdsprøvning?

- Nej, det er det bestemt ikke, og jeg er heller ikke bekendt med, at det skulle være foregået i jobcentret. Såfremt Jobcenteret modtager orientering fra læger om, at arbejdsprøvning vil være direkte skadeligt og forværre borgerens helbred, sættes arbejdsprøvning ikke i værk, siger Henrik Skov i et skriftligt svar.

- Jobcenteret har en bred vifte af muligheder for tilbud om hjælp og støtte; så i tilfælde hvor en læge fraråder enhver form for arbejdsprøvning tilbydes borgeren i stedet andre forløb, som ikke er blevet frarådet. Det kan for eksempel være mentorforløb, psykologforløb, træningsforløb, afklaringsforløb på steder, der er specialiseret til at forestå sådanne, med mere.

 - Vurderingen af hvordan en borger hjælpes bedst muligt inden for lovgivningens rammer, foretages altid på baggrund af personens egne oplevelser og beskrivelser, lægers og evt. andre fagpersoners vurderinger samt jobcenterets vurdering og kendskab til muligheder og lovgivning. I tilfælde af, at der skulle være tvivl eller forskellige vurderinger fra flere læger, undersøges og afklares dette nærmere, før jobcenteret foretager den endelige vurdering af behov og muligheder, fortsætter han.

Eftersom kommunen ikke udtaler sig om konkrete sager, har A4 Nu ikke kunnet få svar på, hvorfor Lillian Nielsen er blevet sendt i arbejdsprøvning, selvom lægen fraråder det.

Hvor syg skal man være?

-  Hvor syg skal en borger i jeres kommune være, for at få førtidspension?

 - Det kan man ikke svare på. Som beskrevet i forbindelse med dit første spørgsmål, er det en konkret og individuel vurdering, som foretages på baggrund af forskellige parametre, lægelige undersøgelser, vurderinger og udtalelser indgår som en del af denne vurdering.

- Lovgivningsmæssigt har man dog valgt at udskille en mindre gruppe, der ud fra en lægefaglig vurdering er så syge eller begrænsede, at det er ”umiddelbart formålsløst” at forsøge at afhjælpe og udvikle noget fra jobcentrenes side. Denne lille gruppe kan som udgangspunkt tilkendes førtidspension alene på baggrund af en lægefaglig vurdering. I lovgivningen anføres denne gruppe som hovedregel at omfatte personer med: ”alvorlig sindslidelse, alvorlig hjerneskade, udviklingshæmning, hastig fremadskridende sygdom, udsigtsløs behandling – døende," svarer Henrik Skov.

Lyder som kandidat til ressourceforløb

- Hvordan kan det lade sig gøre, at en syg borger er på kontanthjælp i over 10 år, uden at blive visiteret videre til ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob?

- Det er desværre ikke altid muligt at afklare eller løse borgeres begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet så hurtigt som ønskeligt. Det kan der være flere grunde til, blandt andet lovgivningen, borgers forhold, vente- og behandlingstider i blandt andet sundhedssystemet med mere, forklarer Henrik Skov.

- Som du har stillet spørgsmålet, kan man sige, at et forløb i kontanthjælpsregi i flere tilfælde kan komme til at strække sig over mange år, hvis borgere ikke er omfattet af nogle af de andre målgrupper i lovgivningen. For eksempel skal borgere for at være i målgruppen for ressourceforløb have komplekse problemer, der ikke har kunnet løses gennem den almindelige beskæftigelsesrettede indsats i blandt andet kontanthjælpsregi.

- For at være i målgruppen for fleksjob eller førtidspension skal borgere være fuldt afklaret helbredsmæssigt og arbejdsevnemæssigt, ligesom alle andre muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som hovedregel skal være afprøvet, fortsætter han.

- Medtager man de kriterier, du nævner under dit første spørgsmål om betydelige både fysiske og psykiske helbredsproblematikker i en længere årrække, peger det dog i retning af et ressourceforløb. Der kan som nævnt være forskellige årsager til andet i den enkelte sag, men generelt vil jeg sige, at hvis en borger i en længere årrække har været uden for arbejdsmarkedet på grund af både fysiske og psykiske begrænsninger, og personen ikke er kommet tættere på arbejdsmarkedet gennem afprøvede muligheder i den almindelige beskæftigelsesrettede indsats, bør der som udgangspunkt tilkendes ressourceforløb, svarer Henrik Skov.

Da kommunen ikke udtaler sig om konkrete sager, har A4 Nu ikke kunnet få svar på, hvorfor Lillian Nielsen ikke er på ressourceforløb, når hun tilsyneladende passer ind i målgruppen.