Du gør alle en tjeneste ved at melde dig syg, hvis du har mistanke om sygdom. Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Slut med at spille helt på jobbet: 'Man gør alle en tjeneste, hvis man tager en sygedag'

16. maj, 13:45
Coronakrisen bør lære os, at det er slut med at møde småsyg op på arbejde. I værste fald kan det føre til langt mere sygdom på arbejdspladsen. Derfor bør ledere lave tydelige retningslinjer og gå forrest mod et bedre arbejdsmiljø. Det mener flere eksperter.

Oprindelig var det min plan at møde fysisk op på redaktionen forleden dag. Det skiftes vi i disse coronatider til på min arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: Danskerne: Nej til mere hjemmearbejde

Men da jeg vågnede om morgenen, havde jeg det lidt varmere end andre morgener, og jeg var også lidt ekstra træt – lidt sløj i koderne, om man vil.

Der var kun en ting at gøre: blive hjemme.

Coronakrisen gjorde simpelthen valget nemt for mig. Men spoler vi tiden tilbage til før sundhedskrisen, var jeg så også blevet hjemme?

Næppe, for lidt småsløjhed går som regel over i løbet af dagen, hvis man klemmer ballerne sammen. Men sådan bør det dog ikke være længere.

Det mener Anders Miki Bojesen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og formand for Rådet for Bedre Hygiejne. Han opfordrer til, at vi fremover gør op med forestillingen om 'den seje medarbejder', der trodser småsyge og møder op på jobbet uanset hvad.

- Det er der to goder ved. For det første vil man typisk komme sig hurtigere over eventuel sygdom, fordi fokus er på at blive frisk igen i stedet for at presse sig selv til at møde op. For det andet risikerer man ikke at være smittebærer, siger han.

På mange arbejdspladser er der sådan et helte-fokus, hvor man tager en for holdet og møder op, selvom man måske i virkeligheden burde blive hjemme
Anders Miki Bojesen, professor på KU og formand for Rådet for Bedre Hygiejne

Det kan få den positive betydning, at medarbejderen undgår at lægge sig med sygdom i flere dage, ligesom man ikke risikerer at smitte kolleger. En såkaldt win-win-situation for arbejdspladsen.

Anders Miki Bojesen pointerer, at det netop er i første fase af en sygdom, at man oplever mindre symptomer som småsløjhed. Men at det samtidig også er her, at man er mest 'smittefarlig'.

Samtidig påpeger han, at udbredelsen af sygdomme som influenza og almindelig forkølelse er faldet markant under coronakrisen. Simpelthen fordi vi holder os mere for os selv og generelt er mere bevidste om, hvor vigtigt det er at undgå at sprede smitte mellem hinanden, lyder forklaringen.

Man er ikke en helt, hvis man 'tager en for holdet'

Men skal vi holde det positive momentum, hvor færre bliver syge, med færre sygedage som sidegevinst, skal vi også blive ved med at være påpasselige og isolere potentielle smittekilder. Et vigtigt sted at have det for øje er på arbejdspladsen. Men det kræver et opgør, mener Anders Miki Bojesen.

- På mange arbejdspladser er der sådan et helte-fokus blandt nogle af de ansatte, hvor man tager en for holdet og møder op, selvom man måske i virkeligheden burde blive derhjemme. Så føler man, at man gør noget ekstra. Den holdning skal man helt sikkert væk fra, siger han.

I stedet bør ledelsen træde i karakter og være det gode eksempel, der siger, at det er okay at være forsigtig, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Tandlæger skrottede ansattes overenskomst: Nu er der nyt

- Bliver man skudt i skoene, at man er doven og bare tager en fridag, så er det svært at skabe en forandring. Så det skal nok omvendt hedde, at man gør arbejdspladsen en tjeneste, hvis man tager sig en sygedag.

Det anerkender Lotte Bøgh Andersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i begrebet 'presenteeism'. Det dækker over dét, at en medarbejder møder op på jobbet på trods af sygdom. Hun kalder det også 'sygenærvær'.

- Det er interessant at spørge, hvornår man er for syg til at gå på arbejde. Før krisen fandt vi, at de medarbejdere, som er meget pligtopfyldende og orienterede mod at bidrage til samfundet, tager mere på arbejde, når de er syge, end andre, siger Lotte Bøgh Andersen.

Det skyldes, forklarer hun, vores psykologiske tilgang til det at indgå som et aktiv på en arbejdsplads. Man føler et ansvar for at levere noget til andre mennesker, som forventer noget af en.

- Det kan være borgere, man servicerer i sit arbejde, eller ens chef, som forventer noget af én. Det får os til at stå ud af sengen i stedet for at blive liggende, siger hun.

Skadeligt for virksomheden

Men ligesom Anders Miki Bojesen ser hun ikke megen fidus i den tilgang. Tværtimod.

- Det er i virkeligheden lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, for vi kan se at over tid, så får de mere sygefravær af det. Bliver vi derimod oftere hjemme, når vi er syge, så vil det ud fra vores forskning have den positive effekt, at vi ikke belaster kroppen og dermed samlet set får mindre fravær, siger Lotte Bøgh Andersen og fortsætter:

- Havde du (denne skribenten, red.) taget på arbejde i onsdags, så kan det være, at vi ikke havde talt sammen i dag, fordi du måske var blevet endnu mere syg. Derfor er det vigtigt, at ledelsen i højere grad siger til medarbejderne, at det er okay at blive hjemme. Det handler om at få tydeliggjort, at småsygdom på arbejdspladsen er mere skadelig for virksomheden, end hvis medarbejderne bliver hjemme i ny og næ.

Torsdag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer for ansvarlig indretning af arbejdspladser med henblik på yderligere genåbning af Danmark. Her fremgår det da også, at ansatte ikke bør møde på arbejde, hvis de har 'milde symptomer' på sygdom.

De retningslinjer bør ledelsen integrere i virksomheden og generelt sørge for at være tydelige omkring i forbindelse med sygdom. Det forklarer Winni Johansen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

- Der er opstået et behov for, at ledelsen kommunikerer yderligere, fordi vi ved, at det er noget, der bekymrer folk. Det handler simpelthen om kommunikation, hvor man tydeliggør for alle medarbejdere, at virksomheden bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, siger hun.

Det skal være okay at blive hjemme

Netop fordi det er op til den enkelte medarbejder at vurdere, om hun eller han er syg, er ledelsen efterladt med kun én mulighed: At være tydelig i forhold til, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis de er i tvivl.

- Forskning viser, at virksomheder, der har et kriseberedskab, har mere tilfredse medarbejdere. Det skyldes, at man som medarbejder er glad og tryg ved, at der er nogen, der har taget ansvar og sat et sikkerhedssystem i værk. Så budskabet til ledelserne er: Gå nu ud og meld noget mere ud. Vær tydelig om, hvordan virksomheden forholder sig til sygdom, siger Winni Johansen.

Virksomheder skal tænke noget mere i kriseberedskab. Der er mange, der slet ikke har et
Winni Johansen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

- Man kunne jo sige til ens medarbejdere, at de skal mærke godt efter og tænke sig godt om, inden de møder op. Og så handler det altså om at vise, at det er okay, at man bliver hjemme, siger hun.

Ifølge Lotte Bøgh Andersen kan vi ligefrem tage ved lære af coronakrisen. Vi ved nu, at det er skadeligt, hvis sygdom får lov at løbe løbsk. Men kan vi også forvente, at de mest pligtopfyldende medarbejdere holder op med at tage på arbejde, når de er småsyge?

- Det ved vi jo ikke endnu, men det er meget plausibelt. Især hvis det bliver kombineret med en virkelighed, hvor ledere tydeliggør, at det er vigtigt for organisationen, at man bliver hjemme, når man er syg eller er i tvivl om det, siger hun.

Det er Winni Johansen enig i. Hun råder ledelser til at bruge ledige stunder på at forbedre virksomhedens planer for krisehåndtering. Blandt andet ved at forberede sig på, hvordan man fremover håndterer interne kriser, såsom sygdomsudbrud på arbejdspladsen.

- Virksomheder skal tænke noget mere i kriseberedskab. Der er mange, der slet ikke har et. Det bør man have. Og her bør man tænke de mere ekstraordinære scenarier – som coronakrisen – ind i det, så man på den måde er bedre forberedt fremover, siger hun og slår fast:

LÆS OGSÅ: Eksperter om regions mørklægning af milliardindkøb af værnemidler: 'Ulovligt'

- Men over alt står kommunikation. Det er så vigtigt, at ledelsen inddrager medarbejderne. Det dæmper usikkerhed og utilfredshed.