20210428-153504-L-1920x1280we
Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen ser den store politiske interesse om sygeplejerskernes lønkamp som et argument for, at parterne får svært ved at finde hinanden i Forligsinstitutionen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hed politisk omfavnelse kan sende sygeplejersker i strejke

3. maj 2021, 14:54
Status før de afgørende slag: Politisk indblanding gøder jorden for strejke, mener ekspert. Fredag fortsætter forhandlingerne i Forligsinstitutionen.

De har prøvet det før, sygeplejerskerne. Det viser historien. Op gennem 1990'erne voksede deres utilfredshed med lønnen mere og mere, og i 2008 endte overenskomstforhandlingerne i en omfattende strejke. 

Lige nu peger pilen på en ny konflikt, og meget tyder på, at vi i slutningen af maj igen kommer til at se udskudte hofte- og knæoperationer.

Sygeplejerskerne varslede for nyligt  strejke, efter at et smalt flertal blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer tilbage i marts stemte nej til den foreliggende overenskomstaftale. Havde de stemt ja, ville aftalen have virket fra den 1. april med lønstigninger på lige godt fem procent.

LÆS OGSÅ: Flere forbund tilslutter sig opgør med udskældt reform: Det er en dårlig nyhed for sygeplejerskerne

Foreløbig står Forligsinstitutionen øverst på dagsordenen. Med en forligsmand som ordstyrer og dagsordensætter skal Dansk Sygeplejeråd (DSR) i de kommende uger forsøge at nå til enighed med deres arbejdsgivere i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Onsdag i sidste uge var parterne for første gang inviteret indenfor på Sankt Annæ Plads 5 i København, og fredag fortsætter forhandlingerne. 

Arbejdsgiverne bør jo have en stor interesse i, at vi ikke ender i en konflikt. De har medarbejdere gående rundt, som har stemt nej til overenskomsten af forskellige årsager, og det skal vi i fællesskab have fundet en løsning på
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd 

Strejkevarsel er en trussel 

Sygeplejerskernes frontfigur Grete Christensen håber på en 'fredelig' løsning. Ifølge formanden skal strejkevarslet mest af alt skal tolkes som en trussel.

- Arbejdsgiverne bør jo have en stor interesse i, at vi ikke ender i en konflikt. De har medarbejdere gående rundt, som har stemt nej til overenskomsten af forskellige årsager, og det skal vi i fællesskab have fundet en løsning på, fortæller Christensen til A4 Overenskomst.

Det til trods er Lise-Lotte Stjernholm Nilas formentlig forberedt på, at hendes debut som forligsmand ser vanskelig ud. Den erfarne statsadvokat skal forsøge at forlige parterne i løbet af maj.

Nana Wesley Hansen er overbevist om, at forligsmandens opgave er en af de svære. Wesley er lektor og forsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. 

- Hvis sygeplejerskernes krav om højere løn skal indfries, skal man sprænge den økonomiske ramme. Det er der langt fra tradition i Forligsinstitutionen, hvor det på ingen måde skal være fordelagtigt at komme. Derfor ser jeg det også som usandsynligt, siger Nana Wesley Hansen.

Hendes argument er, at hvis det skulle lykkes en gruppe at opnå markante fordele efter en runde i Forligsinstitutionen, kan det risikere at øge motivationen blandt andre forbund til fremadrettet at spekulere i at afvise forlig og forsøge at opnå noget bedre i Forligsinstitutionen.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, vil et lønløft til kvindedominerede fag koste 15-20 milliarder kroner årligt. Det siger han til DR. 

Historien fra tidligere mæglingsprocesser på det offentlige område har vist, at når politikere har blandet sig under et overenskomstforløb, mindsker det sandsynligheden for, at man kan blive enige i Forligsinstitutionen
Nana Wesley Hansen, lektor og forsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. 

Vil tvinge regeringen til at handle 

En strejke kan tidligst begynde ved midnat torsdag den 20. maj, men inden da har forligsmanden mulighed for at udsætte konflikten to gange to uger. Og sker det, kan strejken først begynde fem dage efter den anden udsættelse, det vil sige i slutningen af juni.

Grete Christensen er fuldt ud bevidst om, at det bliver vanskeligt at hente flere lønkroner i Forligsinstitutionen. Udover en større lønmæssig anerkendelse handler det derfor for hende om at række ud mod Christiansborg.

- I fællesskab med arbejdsgiverne er vi nødt til at få regeringen på banen. Diskussionen om lønindplaceringen blandt kvindedominerede fag er et kæmpestort problem. Det gælder altså ikke kun vores medlemmer, men nu er det dem, som flest gange har været i konflikt på grund af deres løn, fortæller sygeplejerskernes formand. 

LÆS OGSÅ: Fængselsforbundet: Opgør med Tjenestemandsreform må ikke forsimples til kønskamp

Sygeplejerskerne vil have politikerne til at forholde sig til de historiske efterdønninger fra den mere end 50 år gamle tjenestemandsreform. DSR og flere forskere mener, at reformen er ansvarlig for, at en stribe kvindedominerede fag har en lønefterslæb.

- Problemet går jo ikke væk af sig selv. Derfor bliver man på en eller anden måde nødt til at få åbne for, hvordan vi i fællesskab kan få skabt nogle løsninger, som gør, at vi ikke hele tiden skal være i konflikt om det her tema, tilføjer Grete Christensen. 

Politisk opmærksomhed mindsker chancen for forlig

Det er allerede lykkedes sygeplejerskerne at tvinge regeringen til at forholde sig til reformen fra 1969, og det historiske lønefterslæb, som DSR-medlemmerne føler de lider under. Det er det, fordi Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten har fundet sammen i et opgør med den gamle reform.

Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper benyttede kvindernes internationale kampdag 8. marts til at efterlyse en politisk plan for ligeløn. To dage senere måtte beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard S) svare for regeringen i et åbent samråd om ligeløn.

I sidste uge var det så politisk ordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, som bad statsministeren om at forholde sig til tjenestemandsreformen. 

- Når der er en afgørelse på konflikten, hvor det så end måtte ende, så kan vi have en helt legitim diskussion, også om tjenestemandsreformen, sagde Mette Frederiksen i en spørgetime i Folketingssalen.

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen ser den store politiske interesse som et argument for, at parterne får svært ved at finde hinanden i Forligsinstitutionen.

- Historien fra tidligere mæglingsprocesser på det offentlige område har vist, at når politikere har blandet sig under et overenskomstforløb, mindsker det sandsynligheden for, at man kan blive enige i Forligsinstitutionen, fortæller Nana Wesley Hansen.

- Den store politiske interesse gør jo, at sygeplejerskerne måske kan øjne noget mere på Christiansborg. Hvis man kan opnå noget bedre ved at tage konflikten, er man sandsynligvis mere tilbøjelig til at tage den. Risikoen for strejke er klart forøget af den politiske indblanding, tilføjer hun.  

Sygeplejerskerne har allerede opnået meget 

Uanset hvordan slagsmålet slutter, så har sygeplejerskerne allerede opnået noget, mener Nana Wesley Hansen. 

- Sygeplejerskerne er lykkedes med at sætte en dagsorden om det lønefterslæb, som de mener, de lider under. Og at det ikke er acceptabelt, at kvindedominerede fag får en mindre løn end ansatte i mandsdominerede fag. Det er ikke lykkedes i samme grad tidligere, fortæller hun. 

Wesley Hansen tror, at sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter og andre kvindedominerede fag fortsætte kampen om løn frem mod OK24, hvor der sandsynligvis ikke skal forhandles under en sundheds- og økonomisk krise.

-  Debatten er blot tyvstartet af sygeplejerskernes nej.