Slagsbrødre vinder lettest accept på jobbet

10. apr 2012
De fleste danskere har til gengæld svært ved at acceptere personer dømt for mord, pædofili og voldtægt som kolleger.

En knytnæve i næsen på en højlydt bargæst, en skalle til dørmanden eller et livligt gadeslagsmå er ikke handlinger, der trækker synderligt ned i kollegernes anseelse.

Kun hver tiende mener, at en en dom for værtshusslagsmål spænder ben for, at en person bør ansættes på deres arbejdsplads.

Personer dømt for voldtægt mord eller pædofili har derimod meget vanskeligt ved at vinde accept på en arbejdsplads.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Wilke for Avisen.dk.

Ifølge juraprofessor Eva Smith, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd, udstiller undersøgelsen en moralsk fordømmelse snarere end frygt for en ny kollega med broget fortid.

"Nogen forbrydelser er så graverende, at gerningsmanden per automatik fremstår som et dårligt menneske. Så det er ikke frygt, men et klart signal om, at dig vil vi ikke have noget med at gøre," siger hun.

Som Avisen.dk netop har skrevet, stiller de fleste danskere sig ikke tilfreds med, at en dømt forbryder har udstået sin fængselsstraf.

65 procent mener, at det kommer an på forbrydelsens art, om en tidligere straffet fortjener en chance på deres arbejdsplads.

I en supplerende undersøgelse er deltagerne blevet bedt om at angive, hvilke typer forbrydelser, der er for grove til, at gerningsmanden bør kunne få job på deres arbejdsplads.

Næst efter værtshusslagsmål er butikstyveri den forseelse, som lettest finder accept på en ny arbejdsplads. I den 'milde' ende af listen finder man også indbrud og groft skattesvig.

Over en tredjedel vil til gengæld undgå at spise frokost med en bankrøver, mens de fleste afviser at få en person dømt for mord og voldtægt som kollega.

Pædofili er en karrieredræber

Den største karrieredræber er tilsyneladende en dom for pædofili. Her afviser 82 procent at lade en dømt person ansætte.

Ifølge Ole Hessel, der er projektchef på udslusningsprojektet 'High:five', er det lettere at finde job for tidligere straffede, der har en 'forståelig' form for kriminalitet bag sig.

Men den stejle moralske fordømmelse over for personfarlig kriminalitet hænger ikke altid sammen med den risiko, en tidligere indsat udgør for en arbejdsplads.

"Vi har haft sager, hvor voldtægt beviseligt var en sygdom, som vedkommende er blevet medicineret for, og som vi derfor må antage aldrig at ske igen," forklarer han.

Tyveridømte udgør størst risiko

Selv om berigelseskriminalitet som butikstyveri og indbrud takseres forholdsmæssigt lavt i eventuelle kollegers øjne, så er det for arbejdsgiverne ofte her, at alarmklokkerne ringer.

Det gælder blandt andet i Postdanmark, hvor personer dømt for tyveri ikke ansættes til at håndtere post.

"Har du til gengæld begået mord i affekt, er det formentlig ikke et problem, der nogensinde vil få betydning for din evne til at udføre arbejdet," siger sikringschef Ebbe Andersen, der er formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.

Undersøgelsen

"Hvis din chef vil ansætte en tidligere straffet, hvilke af følgende forbrydelser er efter din mening for grove til, at vedkommende bør få jobbet?"

 

- Værtshusslagsmål 10 procent

- Butikstyveri 12 procent

- Indbrud 18 procent

- Groft skattesvig  21 procent

- Bankrøveri 34 procent

- Narkohandel 44 procent

- Voldtægt 71 procent

- Mord 74 procent

- Pædofili 82 procent

 

Kilde: Wilke for Avisen.dk. 408 personer adspurgt