"Vanvidsbilister" er en udfordring over hele landet, vurderer Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet med opråb: - Du dør på stedet!

28. nov 2019
Politiet har øget kontrolindsatsen på strækninger, som indbyder til vanvidskørsel.

Antallet af bilister som bliver taget og sigtet for enten at køre dobbelt så hurtigt, som tilladt, eller med mere end 200 kilometer i timen på en motorvej, er steget voldsomt.

LÆS OGSÅ: To mænd mister livet i ulykke

Alene tal fra Nordsjællands-, Vestegnens- og Københavns Politi viser ifølge DR P4 en stigning fra 26 i 2018 til foreløbig 42 sigtelser i 2019.

- Det er fuldstændig vanvittigt at køre så stærkt blandt andre mennesker, og vores vejnet er slet ikke bygget til de hastigheder, siger

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, siger til B.T., at det er vanvittigt at køre så stærkt blandt andre mennesker, og det danske vejnet slet ikke er bygget til de hastigheder.

Samtidig gør bilinspektør hos DanCrash, Per Bo Hansen, opmærksom på, at kørsel ved så høje hastigheder koster liv ved sammenstød.

- Hvis du kører med 200 kilometer i timen ind i en bil med samme vægt, så pådutter du den bil knap 100 kilometer i timen, og en acceleration fra 0 til 100 på 0,1 sekund, som en kollision tager, det slår samtlige mennesker ihjel, siger Per Bo Hansen til B.T.

Politiassistent Christian Berthelsen er af den overbevisning, at de såkaldte "vanvidsbilister" ikke kun er et fænomen i københavnsområdet og i Nordsjælland, men også er en udfordring i andre politikredse.

Samtidig fortæller han, at stigningen også er et udtryk for, at et mørketal er kommet ud i lyset efter en øget kontrolindsats på de strækninger, hvor der køres vanvittigt.

- Der er strækninger, som er mere populære end andre, og det er typisk store brede veje, hvor man bliver set som eksempelvis H.C. Andersen Boulevard (hovedfærdselsåre der løber igennem Københavns centrum, red.) og motorvejene, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Efter sugardating-afsløring: Bagerbutik holder lukket