Skud mod rockerkandidater i Viby

10. sep 2008
Hells Angelsrockerne på Bryggervej i Risskov ved Århus var ikke de eneste i området, der blev angrebet tirsdag aften.

Nogenlunde samtidig blev der affyret 20-25 skud mod et nærliggende Viby-klubhus for MC Tornados, der er kendt som støttegruppe til Hells Angels.

"Det er sket samtidig med, at de to håndgranater blev kastet mod HA'ernes klubhus, så det er klart, at vi ser en sammenhæng i de to sager," siger Ole Madsen, der leder efterforskningen for Østjyllands Politi, ifølge DR.

Ingen kom til skade, da der ikke var nogen hjemme i klubhuset, mens skuddene røg igennem vægge og tage i rockertilholdsstedet.

Politiet holder kortene tæt til kroppen og vil derfor ikke oplyse, om de har nogle mistænkte i sagen.

 

/newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her