De to topforhandlere for CO Industri, Claus Jensen og Mads Andersen, forhandler i weekenden med Dansk Industri Foto: Pressefoto/Dansk Metal og 3F

Skred i OK-forhandlinger: Forhandlingsudvalg er indkaldt

8. feb, 16:05

Et gennembrud i OK20-forhandlingerne kan være nær.

Lørdag eftermiddag har forhandlerne i CO-industri og DI indkaldt deres respektive forhandlingsudvalg i weekenden med henblik på at nå en aftale om at forny industriens overenskomster.

Ifølge CO Industri forhandler parterne i Industriens Hus. Forhandlingsudvalgene er blevet indkaldt til lørdag kl.  15.30.

De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem CO-industri og DI, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6.000 virksomheder og omfatter ca. 230.000 medarbejdere. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Forhandlingerne mellem de to organisationer føres af CO-industris formand, forbundsformand Claus Jensen og CO-industris næstformand, gruppeformand Mads Andersen samt adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.

LÆS OGSÅ: Før OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere