Skat tjekker færre virksomheder, men finder mere snyd: Lugter langt væk af massiv svindel

RuniKarsten
Skattemyndighedernes kontrol med virksomheder blev 'syltet massivt' under den borgerlige regering, hvor Venstres Karsten Lauritzen (tv.) var skatteminister. Det mener Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund (th.). Foto: Niels Christian Vilmann / Scanpix
23. jan. 2020 22.10
I 2018 nåede Skats kontrolfolk ud til under 2,5 pct. af alle danske virksomheder, og det er ny bundrekord. Trods de færre besøg hiver kontrolindsatsen flere penge hjem til statskassen, og det får et af regeringens støttepartier til at frygte massiv stigning i snyd og svindel.

Firmaer med rod i skattebetalingen kan glæde sig over, at Skattestyrelsens kontrolfolk i disse år når ud til et rekordlavt antal danske virksomheder.