SKAT henter millioner på udenlandsk arbejde

9. okt 2008
Tusindvis af danskere har ikke opgivet løn for arbejde i udlandet til SKAT, selvom man skal. SKAT har nu succes med at få snyderne i nettet.

 

En særlig gravegruppe i SKAT har haft stor succes med at dele informationer om indkomst med skattemyndighederne i 30 andre lande.

Det er danskere, der har udført arbejde for en udenlandske arbejdsgiver fra Danmark - f.eks. har de udført konsulentarbejde eller forfatterarbejde fra deres hjem.

I det tilfælde skal der stadig betales skat i Danmark - men det har rigtig mange undladt, oplyser Skat til DR Nyheder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Vi har set en række situationer, hvor folk har en udenlandsk arbejdsgiver, men når vi så dykker ned i sagen, kan vi konstatere, at pågældende arbejder i Danmark hele tiden. Og i den situation så er indkomsten en almindelig dansk indkomst og dermed til fuld beskatning her," siger specialkonsulent i SKAT Lars Justsen.

Det er især danskere fra københavnsområdet eller Nordsjælland, der har undladt at indbetale skat af det udenlandske arbejde.

Mange danskere har dog ikke handlet i ond tro. De er nemlig ofte også blevet beskattet af deres løn i udlandet.

/Newspaq/

faktaboks