Skat: Flere byggekonkurser på vej

18. jul 2008
Bygge og anlægsvirksomheder skylder næsten 800 millioner kroner til Skat, der forventer, at flere virksomheder i sektoren må gå konkurs.

Det har gået godt i meget langt tid. Og nu kommer det til at gå skidt for bygge- og anlægsbranchen.

Det vurderer Skat, der har omkring 800 millioner kroner til gode, skriver Børsen.

Det betyder, at godt hver femte virksomhed i den branche, skylder penge. I alt skylder danske virksomheder næsten seks milliarder kroner til Skat.

Kontorchef i Skat Michael Olsen frygter, at det kommer til at gå rigtig skidt, nu hvor pilen vender nedad i brancen.

- Hvis hver femte byggevirksomhed havde restance i tider med højkonjunktur og fuld beskæftigelse, tegner det ikke godt nu, hvor rentestigninger truer, og det bliver sværere at finansiere nye projekter, siger han til Børsen.

Han kan kun se, at vi får 'endnu flere konkurser'.

faktaboks