Simon Tøgern: Skal vi gøre noget ved dagpengene, Peter?

4. jul, 12:00

"SÅDAN ER DET JO”, sagde Margrethe Vestager køligt og arrogant og uden at fortrække en mine tilbage i 2012, da mange danskere stod til at ryge ud af dagpengesystemet. Sætningen udtrykker på sælsom vis et næsten religiøst dogme for, hvordan politikerne ser på dagpengene i dag. Det har i en årrække stået som en slags uimodsagt sandhed, at man ikke kan eller bør hæve dagpengene. Derfor udhules kompensationsgraden år for år. Eller sagt mere direkte: Lønningerne stiger, men dagpengene følger ikke med.

Konsekvensen er, at dagpengene ikke længere er et tilstrækkeligt sikkerhedsnet for helt almindelige lønmodtagere.

DET STÅR ELLERS FLOT i reglerne om dagpenge, at dagpengene højst kan udgøre 90 % af ens løn. Og det kan jo lyde fint og rimeligt. Men loftet er i dag for mange fuldstændig meningsløst. For det højeste beløb, som du kan trække ud, hvis du bliver arbejdsløs er 19.083 kr. Og derfra er der langt op til, at 90 % af ens løn, så er dækket, når man som privatansat HK’er sidder med en gennemsnitsløn på 35.253 kr. (ifølge vores lønstatistik). Det er for den gennemsnitlige HK’er altså tæt ved en halvering af indkomsten.

Det kan vi og vores familier hverken leve eller dø af!

Når jeg åbner aviserne i dag, så er det desværre stigende ledighedstal og dystre prognoser, der fylder spalterne. Onsdag d. 1. juli meldte 8030 danskere sig ledige. Det er 60 % flere end en normal 1. juli, og det er det højeste antal på en enkelt dag siden finanskrisen. Det er tal, som vi skal tage alvorligt. For lige nu trækker flere af de store virksomheder sig ud af lønkompensationsordninger for at kunne opsige medarbejdere i stedet. I de kolde kalkuler, har pakkerne virket i en periode, men når man kigger et år frem, så er der bare et større behov for at regulere antallet af ansatte op mod den forventede indtjening. Senest har vi set store virksomheder som ISS, SAS, Tivoli og Aviator massefyre, og de bliver ikke de sidste. HK’erne er funktionæransatte og har opsigelsesvarsler på 3-6 måneder. Så hvis vi synes, at det ser grelt ud nu, så gruer jeg for de tal, som vi kommer til at se i de kommende måneder.

VI KOMMER ALTSÅ med al sandsynlighed til at stå med et overvældende antal danskere, der vil skulle på dagpenge. I nogle familier vil det endda kunne være begge forældre, der pludselig går fra en stabil overenskomst til, at der kun går det halve ind på bankkontoen hver måned. Og det kan vi ikke være bekendt som samfund.

Jeg mener, at Folketinget sendte os et klart signal om, at 19.083 kr. ikke kan betragtes som et tilstrækkeligt livsgrundlag, da de fastsatte kompensationen til selvstændige og kunstnere til 23.000 kr. om måneden under corona-krisen. Hvis man kan lave den analyse, mens krisen raser, så kan vi også lave den analyse, når krisen kradser. Og det sikkerhedsnet fortjener helt almindelige lønmodtagere også at få spændt ud under sig. Ikke bare nu, men fremadrettet. Derfor bør dagpengene hæves til 23.000 kr. Og de skal fremad følge lønudviklingen, hvis vi fortsat vil have et fleksibelt arbejdsmarked og opbakning til dagpengesystemet.

JEG VED UDMÆRKET, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lige nu forklarer og forsvarer sig med, at han ikke er gået til valg på at få hævet dagpengene, men at det er en sag, som lægger ham på hjerte. Men det er ikke nok at have hjertet på det rette sted, Peter. Du og dine regeringskolleger må simpelthen gøre op med ’sådan er det jo-tilgangen’. Det, som samfundet og arbejdsmarkedet har brug for er en ’nu gør vi sgu noget ved det-tilgang’.

Så, skal vi ikke tage og få gjort noget ved det, Peter?