Alene i By- og Kulturforvaltningen, som holder til i de gamle bygninger ved Odense Slot, fjernes 63 stillinger. Foto: Google Street View

Stor fyringsrunde: 100 stillinger fjernes

31. okt 2019
Især de ansatte i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune kommer til at mærke, at 100 stillinger fjernes.

De administrative medarbejdere i Odense Kommune står foran en hård torsdag.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Forsker: Beskæftigelsessystemets jagt på udsatte er gået for langt

Fra morgenstunden bliver de sidste navne sat på 100 ansatte, som mister deres arbejde.

Fyringsrunden sker efter et flertal i byrådet i Odense Kommune har besluttet, at der de kommende år skal flyttes penge fra administration og ud til de såkaldt varme hænder, skriver TV 2/Fyn.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Fyringerne sker for at sikre velfærden for det stigende antal børn, unge og ældre i kommunen, og det er især de ansatte i By- og Kulturforvaltningen, som står i skudlinjen.

Her skæres 63 stillinger væk. Halvdelen er fundet ved frivillige fratrædelser, naturlig afgang og ved at nedlægge ubesatte stillinger.

- Der er selvfølgelig en trykket stemning blandt kollegaerne. Det har været rigtig lang tid undervejs, og der har været snakket meget frem og tilbage. Det er vi påvirkede af, og kollegaerne er meget påvirket af det, siger Vagn Nielsen, fællestillidsmand i By- og Kulturforvaltningen, til tv-stationen.

Udover fyringer af personale skal der også skaffes penge til "varme hænder" ved at tilpasse blandt andet byudvikling, parker, veje og ejendomme.

- Så det kommer folk til at kunne mærke. Det bliver simpelthen en dårligere standard, siger Vagn Nielsen.

LÆS OGSÅ: Gigant ramt af shitstorm: - Jeg handler der aldrig igen!