Skævt: Gymnasieforgabte skoler smitter unge

9. jun 2013, 11:45
Folkeskoler og vejledere er for gymnasieforgabte og ved for lidt om håndværkeruddannelserne, lyder kritikken fra erhvervskolerne. Det er paradoksalt i en tid, hvor Danmark sulter efter faglærte.

Erhvervsskolerne lægger op til flirt med folkeskolen, men får den kolde skulder. Folkeskolerne er nemlig stadig blindt forelsket i gymnasiet som det rigtige uddannelsesvalg for unge.

"På landsplan er der mange initiativer fra erhvervskolerne for at få et samarbejde op og køre med folkeskolerne. Men vi må konstatere, at det er meget op ad bakke," siger Peter Amstrup, der er formand for erhvervskolelederne.

Selv om der om få år forventes at mangle 150.000 håndværkere i Danmark, vælger kun 19 procent af folkeskoleleverne i dag en håndværkeruddannelse, mens 73 procent styrer direkte mod gymnasiet.

"Gymnasiet er det bedste"

En af grundene til den skæve fordeling er ifølge erhvervskolerne, at unge ved for lidt om erhvervsuddannelserne. Både vejledere og lærere i folkeskolerne har nemlig stirret sig blind på gymnasierne, og det smitter af på vejledningen.

”Vi må konstatere, at folkeskolelærerne tit ikke ved noget om erhvervsuddannelserne. De har selv gået i gymnasiet og er stolte over det. De tænker derfor, at det bedste, de kan gøre for deres elever, er at sende dem den vej,” siger Peter Amstrup.

Spild af potentiale at blive håndværker

Også eleverne oplever, at lærere og vejledere taler gymnasiet op og glemmer erhvervssuddannelserne. Det siger formand for erhvervskoleeleverne, Morten Ryom, der taler med mange unge om vejledningen.

"Vi kan klart høre på mange unge, at der ikke er fokus nok på erhvervssuddannelserne. Samtidig ligger det i luften, at hvis man har fine karakterer, skal man på gymnasiet. Lærerne synes tit, at hvis en dygtig elev vælger en teknisk uddannelse, spilder eleven sit potentiale," siger Morten Ryom.

Flere erhvervskoler bakker op om kritikken. Mange ønsker dog ikke at stå frem af frygt for, at det skal gå ud over samarbejdet med folkeskolerne.

"Det er et megaproblem. Lærerne ved ikke nok om vores uddannelser, og vi har hørt flere elever fortælle, at hvis de for eksempel siger, at de gerne vil være tømrer, får de svaret: 'Nej, du skal da på gymnasiet!'," siger en uddannelseschef på en erhvervskole.

Problemet bunder ikke i ond vilje, men skyldes snarere en blanding af manglende viden og tradition, påpeger flere kilder.

”Der er rigtig mange folkeskolelærere med en gymnasial baggrund blandt vejlederne. Min pointe er, at man også skal ansætte nogle fra håndværkeruddannelserne,” siger Inge Prip, direktør på Erhvervskolen Nordsjælland.

"Vi kan jo ikke vride armen om på de unge"

Ungdommens Uddannelsesvejledning, der står for en stor del af den formelle vejledning af folkeskoleeleverne, afviser kritikken.

"Det kan jeg ikke genkende. Vores vejledere har lige meget fokus på alle ungdomsuddannelser. Vejlederne fokuserer hver eneste dag på, at flere skal på erhvervskolerne, men vi kan jo ikke vride armen om på de unge," siger John Vilhelmsen, der er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Han peger i stedet på manglen på praktikpladser som spøgelset, der skræmmer de unge væk fra erhvervsskolerne.

Regeringen kommer i efteråret med en reform af erhvervskolerne, som skal gøre uddannelsen mere attraktiv for de unge.