Karatespark og slag med limpistol: Arbejdstilsynet griber ind på Sjælsmark

Skrig, råb, slag og spark.

Arbejdet med børn og unge på Udrejsecenter Sjælsmark har været så udfordrende for medarbejderne, at Arbejdstilsynet nu har skredet ind.

Den pædagogiske enhed i udrejsecentret, som huser afviste asylansøgere og deres familier, er blevet påbudt at rette op på arbejdsmiljøet for de pædagogiske medarbejdere.

Det fremgår af dokumenter, som A4 Nu har fået aktindsigt i. Udrejsecenter Sjælsmark fik påbuddet fra Arbejdstilsynet den 28. maj 2019 efter at have været på et uanmeldt besøg i marts og et anmeldt besøg i april.

Medarbejderne har dagligt været udsat for høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som er til fare for deres helbred. De risikerer at udvikle stress og stress-relaterede sygdomme som angst, depression og hjerte-kar sygdomme.

Ifølge Arbejdstilsynets dokumenter har de ansatte haft knuder i maven, tankemylder, nedsat søvnkvalitet og mindre overskud som konsekvens af de arbejdsmæssige belastninger. Pædagogerne har ligeledes fortalt, at de ikke har lyst til at melde sig syge, fordi de er bekymrede for, at kollegaerne skal stå med det hele selv.

Påbuddet gør stort indtryk på arbejdsmiljørepræsentant og omsorgsmedarbejder, Mette Pollmann.

- En kollega har oplevet sitren i kroppen, når han kom på arbejde. De har været voldsomt pressede, så der ikke har været tid og ressourcer nok til antallet af børn. Når de har fortalt om arbejdet med børnene, var det næsten som om, at de rystede, fortæller Mette Pollmann, der understreger, at der ikke har været langtidssygemeldinger som konsekvens af det massive arbejdspres.

Den pædagogiske enheds opgave er at passe de børn og unge, der sammen med deres familier er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark ved Hørsholm. Enheden består af en vuggestue, børnehave og fritidsklub.

Medarbejderne fortæller ligeledes, at jobbet stiller krav om at være i alarmberedskab og omstillingsparat for at ’holde trykkogeren nede og passe på, at det hele ikke eksploderer’. Ifølge de ansatte har der været for lidt fokus på det langsigtede pædagogiske arbejde og for lidt tid til at reflektere over voldsomme hændelser og kollegial støtte.

"Stærkt bekymrende adfærd"

Dykker man ned i pædagogernes beskrivelser, der er omtalt i Arbejdstilsynets afgørelse, tegner der sig et billede af et voldsomt reaktionsmønster hos børnene. 

Pædagogerne fortæller blandt andet om en episode, hvor en frustreret dreng hopper op på et langbord og laver karatespark mod en anden dreng, mens de andre børn er upåvirkede af situationen og spiser videre. Ifølge medarbejderne var det "en stærkt bekymrende adfærd at være vidne til". 

De ansatte nævner også en anden episode, hvor "et barn slår et andet barn med en limpistol, fordi han ikke kan vente på, at det bliver hans tur". 

- Det har handlet om brandslukning og om at holde trykkogeren nede. Der har ikke været tid til at gå i dybden med det pædagogiske arbejde med det enkelte barn, siger Mette Pollmann.

Den pædagogiske leder på Sjælsmark, Anne-Mette Bjerregaard Pedersen, anerkender, at medarbejderne har været pressede, og at påbuddet fra Arbejdstilsynet har været på sin plads. 

- Det er ikke i orden, at det skal være sådan. Medarbejdernes arbejdsmiljø er selvfølgelig meget vigtigt. Det er vigtigt, at de kan præstere optimalt som de dygtige pædagoger, de er. Det står altid forrest i vores prioritering. Derfor holdt vi klubben lukket i uge 8, før Arbejdstilsynet kom på besøg, for at drøfte, hvordan vi bedst kunne komme videre, siger hun.

- Fra november sidste år til maj i år har jeg haft en anden stor, pædagogisk opgave i børnecentret i Center Sandholm. I den periode kunne jeg godt have været mere nærværende her, det medgiver jeg, siger hun.

Ledelse: Vi har taget affære

Anne Mette Bjerregaard Pedersen fortæller, at Røde Kors i samarbejde med Udlændingestyrelsen har indsendt en ansøgning til Hørsholm Kommune om at udvide arealerne for centrets børnehave og fritidsklub, og derudover er antallet af pædagogiske medarbejdere blevet opnormeret med vikarer og tre faste stillinger. 

En udvidelse af arealerne åbner op for, at man kan inddele børnene i mindre grupper, hvilket kan gøre det pædagogiske arbejde nemmere. 

Samtidig har Røde Kors sendt en indstilling til Udlændingestyrelsen, hvor man appellerer til at gøre børnehaven og fritidsklubben til specialtilbud. Ved at gøre det til specialtilbud, er der mulighed for at få en bedre normering.

I dag er normeringen én voksen til syv børn i børnehaven, men som specialtilbud er der mulighed for én voksen pr. fire til fem børn. I klubben er der i dag én pædagog til 10 børn, men som specialtilbud er ønsket én pædagog til seks børn. 

- Arbejdstilsynet anerkender, at den pædagogiske enhed er en arbejdsplads, hvor man vil kunne blive udsat for høje følelsesmæssige krav. Men det er ikke det samme, som at man ikke skal forsøge at undgå det. Vi har med familier og børn at gøre, der er i stor krise, og det vil påvirke en, når man som pædagog bruger sig selv i sit arbejde, siger Anne-Mette Bjerregaard Pedersen.

Mette Pollmann vurderer, at der med tiltagene allerede er sket forbedringer af arbejdsmiljøet.

- De (kollegaerne, red.) oplever, at der nu er bedre tid til arbejde med det enkelte barn, selvom situationen stadig er svær. Børnene og familiernes udrejseposition ændrer sig jo ikke, fortæller hun.

Høje følelsesmæssige krav et vilkår

Ifølge psykolog og arbejdsmiljøforsker fra TeamArbejdsliv, Karen Albertsen, er høje følelsesmæssige krav et vilkår i brancher, hvor man har med mennesker at gøre.

- Det afgørende er, om man har tilstrækkelige muligheder for at håndtere belastningen, så man får mulighed for at løse arbejdsopgaverne på en acceptabel måde, siger hun og uddyber:

- Det handler om at sikre kompetencer til at håndtere opgaverne og om at sikre opsamling, når noget går galt. Begge dele kan eksempelvis understøttes gennem supervision, sparring og dialog om kerneopgaven på arbejdspladsen. Hvor både medarbejderne og ledelsen har en forståelse for, at det er fælles opgave, der skal løftes. Kulturen på arbejdspladsen er vigtig, understreger Karen Albertsen.

I april udkom Røde Kors med en rapport, der viste, at 61 procent af børnene på Sjælsmark, hvis de blev udredt, sandsynligvis ville blive diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose.

Udrejsecenter Sjælsmark skal efterkomme påbuddet fra Arbejdstilsynet senest den 1. december 2019.