Signe tæt på at dø i iskoldt havnebassin: "Det påvirker min dødsangst"

Signe
Foto: Ritzau Scanpix
11. dec. 2019 15.18
Folk omkommer normalt ved de uheld, Signe var ude for, siger Havarikommissionen.

Tirsdag aften var 62-årige Signe Bro på den årlige juletur med fire af sine veninder. De var på havnerundfart i Aarhus Havn med turbåden 'JULdamperen,' hvor de spiste æbleskiver og så lysene fra havnen fra vandsiden. Men da de skulle af skibet omkring kl. 18.30 gik noget galt.

Signe Bro var en af de første, der trådte ud på landgangsbroen sammen med to andre. Og da hun trådte ud på den, kunne hun mærke, at den rumlede. Og kort efter råber en person: "Pas på."