FH-formand Lizette Risgaard og Jacob Holbraad, formand i Dansk Arbejdsgiverforening, er blandt dem, der skal forsøge at få en aftale om udvidet arbejdsfordeling på plads. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Farvel og tak til lønkompensation: Delejob kan give ansatte uden a-kasse adgang til dagpenge

28. aug 2020, 10:26
ANALYSE: Trepartsforhandlingerne om en udvidelse af ordningen for arbejdsfordeling er tæt på at nå finalen. En eventuel aftale kan forhindre fyringer, men også indeholde flere ubehageligheder for fagbevægelsen.

Når regeringens lønkompensationsordning udløber i morgen er det store spørgsmål:

Hvad i alverden skal der så ske? 

Et oplagt og sandsynligt bud er en udvidelse af ordningen for arbejdsfordeling.

Regeringens økonomiske ekspertgruppe udråbte i maj en udvidelse af ordningen som det supervåben, der skal forhindre tusindvis af fyringer, når staten ikke længere betaler løn til hjemsendte ansatte. 

Efter en lang forhandlings-sommerferie har regeringen og arbejdsmarkedets parter ugen igennem arbejdet hårdt for at nå til enighed om netop en bedre model for arbejdsfordeling - eller delejob, som ordningen populært kaldes. 

Lykkedes det at nå til enighed om en aftale - forventeligt senere på weekenden - kan den være svaret til de mellem 20.000-30.000 danskere, der stadig anslås at være på lønkompensation.

Deres job er i alvorlig fare, når ordningen ophører.

Gratis dagpenge?

En udvidelse af arbejdsfordelings-ordningen kan dog indeholde tidsler, der kan være svære at sluge for fagbevægelsen. 

Og ikke mindst for de lønmodtagere, der nu skal deles om den mængde arbejde, der er tilbage.

Ifølge A4 Medier's oplysninger kan en udvidet model for delejob indeholde en amnesti-ordning, der tillader ansatte uden a-kasse at få ret til dagpenge. 

LÆS OGSÅ: I oprør over eksperters dagpengeforslag: 'Pisser fællesskabet ned ad ryggen'

Det skal forhindre, at ikke-forsikrede lønmodtagere står uden forsørgelsesgrundlag, hvis deres virksomhed sender dem hjem.

Det bliver dog næppe gratis for de ikke-forsikrede at få adgang til dagpengesystemets hellige haller.  

Regeringens økonomiske ekspertgruppe har foreslået, at ikke-forsikrede skal have adgang til supplerende dagpenge under arbejdsfordeling mod betaling af ét års kontingent bagudrettet og krav om mindst ét års medlemsskab fremadrettet.

Ifølge Altinget Arbejdsmarked arbejdes der også på, at kravet for ikke-forsikrede skrues længere ned til cirka et halvt år for at gøre arbejdsfordeling attraktivt for så mange som muligt.

Bliver amnesti-ordningen til virkelighed, vil det højst sandsynligt vække stærke følelser hos mange lønmodtagere.

De vil kunne se kollegaer, som med åbne øjne har fravalgt den offentlige arbejdsløshedsforsikring, og sparet tusindvis af kroner på a-kasseregningen, få lov til at stille sig under dagpengesystemets skærmende paraply med betydelig rabat. 

LÆS OGSÅ: Hver fjerde under 29 år: Giv ret til dagpenge uden a-kasse

Brandforsikring når huset brænder

Som A4 Arbejdsliv har beskrevet gentagne gange, sætter spørgsmålet om dagpenge til ikke-forsikrede også sindene i kog internt i fagbevægelsen. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har tidligere foreslået en amnesti-ordning for ikke-forsikrede, mens toneangivende fagforbund som Dansk Metal og HK har tordnet imod forslaget. 

- Ligesom man ikke kan købe en brandforsikring, når der er ild i ens hus, så skal man heller ikke have ekspresadgang til dagpengesystemet, fordi coronakrisen har kostet en jobbet, lød det tilbage i juni fra HK-næstformand Martin Rasmussen. 

LÆS OGSÅ: Fagforbund i oprør over kontroversielt dagpengeforslag: 'Har ikke medlidenhed med dem'

Ifølge A4 Mediers oplysninger strækker modstanden mod dagpenge til ikke-forsikrede sig til de fleste toneangivende fagforbund i FH's bestyrelse.

Derfor bliver det næppe lønmodtager-siden, der kommer til at kæmpe for hårdt for den løsning. 

En amnesti-ordning kunne ellers være en kærkommen mulighed for at rekruttere endnu flere nye medlemmer til landets a-kasser, der, som Politiken beskrev forleden, er blevet voldsomt populære efter flere år med lunken medlemsfremgang. 

Ender ugens intense forhandlinger med en arbejdsfordelingsordning uden dagpenge-amnesti, kan man forestille sig et scenarie, hvor arbejdsgiverne så vidt muligt vil undlade at sende ikke-forsikrede ansatte hjem, fordi de i så fald vil risikere at stå uden indtægt.

Sker det, vil de forsikrede, og i mange tilfælde organiserede ansatte, stå med regningen for ordningen i form af lavere indtægt fra dagpenge.

Uagtet at regeringen ifølge flere medier lægger op til at forsøde tiden som arbejdsfordelings-ramt lønmodtager med en dagpenge-sats, der lægger mellem 10 og 25 procent over maksimal dagpengesats på knap 19.000 kroner. 

Frivillig ordning 

Udover knasten om ikke-forsikredes ret til dagpenge, skal de tre parter i forhandlingslokalet ligeledes finde en løsning på arbejdsgiversidens krav om, at også funktionærer skal være omfattet af en ordning om arbejdsfordeling. 

Det vil dog i de fleste tilfælde stride imod funktionærloven, som giver lønmodtagerne krav på tre til seks måneders opsigelsesvarsel afhængig af anciennitet.

Derfor har funktionær-spørgsmålet været set som en decideret blokade af vejen hen imod en endelig aftale om udvidet arbejdsfordeling. 

Som Altinget Arbejdsmarked beskrev her til morgen, kan løsningen dog være at gøre ordningen frivillig.

Forstået på den måde at den ansatte selv kan vælge, om vedkommende vil omfattes af arbejdsfordeling, eller tage en fyreseddel og derved holde fast i sin opsigelsesvarsel. 

Samtidig skal der, ifølge Altinget, indbygges en bagkant på perioden med arbejdsfordeling, hvorefter en medarbejder kan falde tilbage på sin opsigelsesvarsel.

Alt i alt er der rigeligt at tage fat på for de udvalgte, der skal få en udvidelse af arbejdsfordelingsordningen over målstregen.

Og selvom der højst sandsynligt vil være skønhedsfejl i den endelige model, kan det være prisen værd for at redde tusindvis af danske arbejdstagere fra en fyreseddel.