SF vil straffe kommuner med bøder for ulovlig sagsbehandling

150442
30. mar. 2019 08.53
Kommuner skal straffes med bøder på 10.000 kroner, hvis de begår ulovlig sagsbehandling over for borgere, mener SF.

Kommuner, der fratager borgere deres ydelser på et åbenlyst urigtigt grundlag, skal betale økonomisk kompensation til de berørte. Ud over at rette op på forseelsen skal det koste 10.000 kroner at fratage en borger en ydelse i strid med gældende regler.