- Man skal ikke kunne tjene penge på velfærd, siger Jacob Mark (SF). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

SF vil forbyde profitjagt i vuggestuer: Penge skal gå til flere ansatte

5. feb 2020, 06:42
Det skal ikke være muligt, at private virksomheder tjener penge på børnepasning, lyder det fra SF.

SF vil sætte en stopper for, at ejerkredsen bag private børnehaver og vuggestuer kan hive penge ud af overskuddet til sig selv.

Det siger børneordfører Jacob Mark. Han forhandler i øjeblikket med regeringen og de to andre støttepartier, Enhedslisten og De Radikale, om en model for minimumsnormeringer.

- Vi vil forbyde private daginstitutioner at lave profit, fordi vi vil have, at alle pengene, vi sender ud i institutionerne, går til børnene og flere voksne, siger han.

Jacob Mark mener, at det kun er blevet mere relevant i lyset af forhandlingerne om minimumsnormeringer.

Derfor vil han lægge forslaget på bordet, når regeringen og støttepartierne på fredag mødes for at forhandle videre om, hvordan man sikrer minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver.

- Med reglerne i dag risikerer vi, at vi sender penge ud til minimumsnormeringer, men at man i de private daginstitutioner ikke ansætter mere personale, og i stedet udbetaler et større overskud til virksomhederne.

I 2005 blev det muligt at etablere private daginstitutioner og dermed tjene penge på børnepasning.

Siden er det gået stærkt. Fra 2007 er det gået fra 216 til 577 private daginstitutioner i 2019.

- Det skal være muligt at drive frie, private daginstitutioner. Men det skal ikke være muligt at udbetale overskud til en direktør. Man skal ikke kunne tjene penge på velfærd, siger Jacob Mark.

Også Enhedslisten har lagt et krav på bordet til de andre partier.

Partiet vil ifølge DR have en hjemmeside, hvor forældre kan gå ind og se, hvor mange børn der er i en hvilken som helst vuggestue eller børnehave per pædagog.

I forståelsespapiret, som danner grundlag for regeringen, er SF, Enhedslisten, Radikale og Socialdemokratiet enige om, at der skal indføres minimumsnormeringer.

Med finansloven er der afsat 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025, så kommunerne løbende kan øge normeringerne.