Venstre afviser milliardplan til ledige: Pengene skal bruges på skattelettelser

30. nov 2020, 17:00
SF vil bruge en stor del af regeringens krigskasse på uddannelse og opkvalificering af både ledige og danskere i job. Venstre ser gerne, at resterende feriepenge udbetales og at skatten lettes for borgere og for virksomheder

Det er på høje tid at forberede det danske arbejdsmarked og landets mange ny-ledige på tiden efter coronaens hærgen. 

Sådan lyder meldingen fra SF, der vil bruge en stor del af regeringens bebudede krigskasse på at gøre ansatte og coronaledige klar til de job, der skal passes efter krisen. 

- Vi har brugt milliard efter millard på at holde den danske økonomi oven vande, og det har været klogt og nødvendigt. Men det er ligeså vigtigt at sikre, at vi er rustet til den tid, der kommer efter coronaen, siger SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge til A4 Arbejdsliv. 

Job-byt og økonomisk gulerod

Ved præsentationen af regeringens finanslovsudspil tidligere i november meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen vil afsætte en ramme på to mia. kr i 2021 og 2022 til omstilling og omskoling af de virksomheder og medarbejdere, som coronakrisen har ramt hårdest. 

SF vil bruge de penge til uddannelse og opkvalificering af både danskere i arbejde, og ledige, der har mistet deres arbejde i de seneste måneder. 

Partiet vil forbedre den såkaldte jobrotationsordning, hvor virksomheder kan få en ledig ind som vikar, mens de sender en medarbejder på efteruddannelse. 

Her skal det ifølge partiet være muligt for ledige at komme i jobrotation allerede efter 3 måneders ledighed. I dag ligger grænsen på seks måneder. 

Samtidig skal landets virksomheder have en højere kompensation fra jobcentret, hvis de vælger at tage en ledig vikar ind som led i en jobrotation. 

- Vi skal gøre det så attraktivt som muligt for både ansatte og arbejdsgivere at bruge de værktøjer, der er til rådighed,  For der er rigtigt gode argumenter for lave et ordentligt ryk på det her område nu, siger Karsten Hønge (SF). 

Der er stadig virksomheder, der går konkurs, og folk, der mister deres arbejde på grund af coronakrisen. Er det ikke for tidligt at lægge planer for, hvilke job folk skal have, når krisen er slut? 

Vi prøver ikke at forudsige, hvad folk skal lave i fremtiden. Men der er ikke megen tvivl om, at coronakrisen har skubbet til en udvikling, hvor de rent ufaglærte job bliver færre og færre, siger Karsten Hønge. 

- Samtidig er der også brancher, som får meget svært ved at vende tilbage til normal drift, selv på den anden side af coronakrisen. Der skal vi sikre, at folk er rustet til at tage de job, der opstår i stedet, tilføjer han. 

Udover en stærkt forbedret jobrotation vil SF ligeledes give dagpenge-forsikrede ledige med kort eller mellemlange videregående uddannelser langt bedre muligheder for at tage jobrettet uddannelse.

Forsker: - Det er dumt 

Ifølge Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kan der være fornuft i styrke ordningen med jobrotation.

- Det er et redskab, der særligt blev brugt i årene efter finanskrisen, hvor man slog to fluer med et smæk ved at give en del af arbejdsstyrken et tiltrængt kompentenceløft, og samtidig gav ledige mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet i en periode, siger Mads Peter Klindt. 

- Det kan være fornuftigt ud fra en betragtning om, at det er meget sundt at røre lidt i gryden en gang i mellem, selvom der ikke decideret bliver skabt et nyt job til den ledige, tilføjer forskeren. 

Mads Peter Klindt peger på, at forskningen ikke giver et entydigt billede af, hvor effektivt jobrotation er i forhold til at få ledige i job. 

- Men vi ved, at aktiverings-indsatser, hvor den ledige er tilknyttet eller tæt på en virksomhed generelt klarer sig godt, siger Mads Peter Klindt. 

Arbejdsmarkedsforskeren er til gengæld uforstående overfor, at SF ikke vil udvide retten til uddannelse for ledige danskere med længere videregående uddannelser.

- Det synes jeg faktisk er direkte dumt. Hvis vi kigger på den langsigtede udvikling på arbejdsmarkedet, så tyder meget på, at mange akademikere får svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, imens der kommer til at mangle sosu’er, pædagoger og skolelærere.

- Omskoling af akademikere bør være omfattet af en styrket satsning på kompetenceudvikling i den aktive beskæftigelsesindsats, siger Mads Peter Klindt.  

Satser på feriepenge og skattelettelser 

Hos Venstre siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V), at partiet gerne vil drøfte, hvordan de mange nye coronaledige kan blive rustet til at komme tilbage i job. 

- Men vi støtter ikke op om at bruge to milliarder kroner på en opkvalificeringsindsats. Vi skal bruge kræfterne på at få skabt nogle flere arbejdspladser, så der er job at få på den anden side af krisen, siger Hans Andersen (V). 

- Det handler blandt andet om at få de resterende feriepenge udbetalt, så de kan komme ud og blive omsat. Men det handler også om skattelettelser, både for den enkelte og for virksomhederne, tilføjer ordføreren. 

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted hæfter sig ved, at der skal være job i den anden ende, hvis der skal afsættes store summer til at uddanne ledige. 

- Jeg er stor tilhænger af, at man eksempelvis klæder ledige på til en jobmulighed, de reelt står over for. Hvis det omvendt bare er for at opkvalificere helt generelt, uden at man ved, om det kaster job af sig, så er jeg ikke tilhænger af det, siger Bent Bøgsted.