Sexkrænket som spæd: Det går aldrig over

1. aug 2013, 06:00
Angst, depression og kroniske smerter. Det er nogle af de konsekvenser, barndommens sexmisbrug har haft for 44årige Marianne Eskildsen. Ifølge hende har for sen hjælp betydet, at hun i dag er førtidspensionist.

Som barn blev hun bedøvet, pisket og seksuelt krænket på alle tænkelige og utænkelige måder.

Fra Marianne Eskildsen var spæd, til hun var 12, blev hun sex-misbrugt af sine egne forældre. I dag er hun så fysisk og psykisk slidt, at hun er endt på en førtidspension.

"Min barndom var et helvede på jord," siger Marianne Eskildsen, der har skrevet bogen 'Fra offer til selvstændig' om en barndom, der var fyldt med angst, skam og skyld.

Hun er en af mange voksne med senfølger efter seksuelle krænkelser i barndommen, der har svært ved at få et arbejdsliv, fordi misbruget har sat sig så dybt i hende.

"Jeg har haft flere kortere ansættelser, men når jeg så er godt i gang, så kommer den næste bølge af genoplevelser og vælter mig omkuld. Det har været ren overlevelse," siger Marianne Eskildsen og tilføjer:

"Man kan ikke arbejde ude, mens man arbejder med et indre, der er så kaotisk. Men med tiden aftager smerterne og genoplevelserne."

Fortrængte rædsler i 12 år

I dag er den 44-årige kvinde førtidspensionist. En beskæftigelse, som mange sex-misbrugte ender med, fordi deres traumer er invaliderende.

"Jeg har haft så stærke smerter, at jeg ikke har kunnet dreje knappen på vaskemaskinen. Jeg har rystet så meget på hænderne, at jeg ikke har kunnet bære et plastikkrus," siger Marianne Eskildsen, der har kæmpet med blandt andet angst og depression.

Bardommens sex-misbrug stoppede, da den 12-årige pige fortalte skolens sundhedsplejerske, at hun blev mishandlet derhjemme. Sundhedsplejersken tog en snak med hendes forældre, men pigen blev ikke fjernet fra hjemmet.

Derefter fortrængte Marianne Eskildsen de mange rædsler. Først da hun som 24-årig blev mor, vendte fortidens spøgelser tilbage.

"Jeg var ved at falde i søvn en aften, da jeg mærkede piskeslag på min krop. Jeg blev selvfølgelig skræmt fra vid og sans. Jeg fløj op for at kigge mig selv i spejlet. Det var som om, at jeg kunne se de blodige striber på min hud. Det gjorde fysisk ondt. Næste dag ringede jeg til en psykolog. Siden dengang er det væltet frem," forklarer hun.

Lyst til at rive, kradse og flå

Marianne Eskildsen har to drenge, der i dag er i 20'erne. Ifølge hende er børnene en af årsagerne til, at hun ikke har taget livet af sig selv.

"Jeg har arbejdet intensivt med det i 20 år nu, men det er langt fra slut. Jeg har lært at leve med det, men det går aldrig over. Jeg får stadigvæk hovedpine, kvalme og angst," siger Marianne Eskildsen.

Tanken om at gøre en ende på lidelserne har strejfet hende, men det er blevet ved tanken.

"På et tidspunkt havde jeg lyst til at rive, kradse og flå i mig selv. Jeg kunne ikke ligge, stå eller gå. Jeg kunne ingenting. Så ja, jeg har tænkt på at begå selvmord og tage mine drenge med," siger Marianne Eskildsen, der i dag er taknemlig for, at hun aldrig har skadet sig selv eller sine børn.

"Mere hjælp til pædofile end ofre"

Ifølge incestofferet er det ikke underligt, at voksne med senfølger efter sex-misbrug i barndommen har svært ved at få og fastholde et job.

"Jeg synes, at samfundet gør mere for at hjælpe pædofile end ofre. Det er for ringe. Hvis jeg var blevet hjulpet tidligere, var jeg måske kommet ud på den anden side og havde været i stand til at forsørge mig selv," siger hun.

Marianne Eskildsen føler ikke, at hun har fået tilstrækkelig hjælp af de kommuner, hun har været tilknyttet. Først i slutningen af 2012 fik hun tildelt en førtidspension, hvilket har givet hende fred til at bearbejde barndommen.

"Det havde være meget billigere for samfundet, hvis jeg var blevet hjulpet tidligere," mener hun.

Faktisk er hun forarget over, at incestofre kun kan få 11 timers gratis psykologhjælp. Som Zornig Huset og Landsorganisationen mod seksuelle overgreb mener hun, at hjælpen bør være ubegrænset.

"Med et maksimum på 11 timer kan du lige så godt lade være med at hjælpe. Det tager længere tid at skabe den tillid, der skal være mellem psykolog og offer, inden behandlingen for alvor kan begynde," siger Marianne Eskildsen.

Håb trods uhyrligheder

Selvom hun i dag lider af post-traumatisk stress og har mistet al kontakt til sin familie, mener førtidspensionisten, at det kan lade sig gøre at få et godt liv.

"Jeg håber, at min historie kan hjælpe andre, der er blevet sex-krænket. Derfor deler jeg den," siger Marianne Eskildsen, der i dag holder foredrag om, hvordan hun kom ud på den anden side, når hun har kræfterne til det.

Marianne Eskildsens forældre er ikke blevet dømt for sex-krænkelserne.

Avisen.dk har været i kontakt med Marianne Eskildsens tvillingebror. Han kan ikke genkende det billede, som tvillingesøsteren tegner.

Uddrag fra bog

 

Marianne Eskildsen har skrevet bogen 'Fra offer til selvstændig' om hendes vej ud af sex-misbruget.

 

Her et uddrag:

 

"Jeg oplevede, at det var min mor, der piskede mig. Hun var iført sort maske og bh med åben til bryster. Hun havde påspændt en dildo. Jeg lå i min seng på alle fire og var skrækslagen og hundeangst. Jeg kunne ikke bevæge mig, da mine hænder og fødder var bundet sammen. Jeg tror, at det var med gaffa-tape eller sorte latex-bånd."