'Der er mange mænd, der ikke har udviklet en empatisk sans, hvor de kan mærke, at det er forkert, lyder det fra mandeforsker Kenneth Reinicke om sexisme. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Sexismen lever på arbejdspladsen: 'Man er et dyr på en dyrskueplads'

10. aug 2020, 06:05
Der er stadig massive udfordringer med sexisme på danske arbejdspladser. Kvinder oplever kommentarer om deres udseende. Det mener forening mod sexisme. Forklaringen skal findes i en rodfæstet kultur, der er svær at komme af med, lyder forklaringen fra en mandeforsker.

Når nyhedsværten på TV Midtvest, Louise Deruginsky, går på skærmen, er det med stor sandsynlighed for, at der efterfølgende tikker beskeder ind til hende fra seere, der har spørgsmål.

Ikke om journalistik. Heller ikke om kanalens sendeplan. I stedet handler beskederne typisk om Louise Deruginskys udseende. For burde kjolen ikke være et nummer større, og hvorfor er det lige, at Louise Deruginsky skjuler sin mave? 

Spørgsmål, der udover at være grænseoverskridende og upassende, slet og ret er sårende. Det fik for nyligt nyhedsværten til at reagere og kalde på forandring.

Hun skriver sig ind i en lang række af både mænd og kvinder, der står frem og siger fra overfor det, der bedst kan rubriceres som en form for hverdagssexisme.

En slags sexisme, hvor det stadig forekommer normalt at tage medejerskab over kvinders udseende. Om det så sker gennem skærmen, på gaden eller på arbejdspladsen, hvor sexismen stadig lever i bedste velgående.

Det viser en nyere undersøgelse fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Her svarer 20 procent af alle kvinder, at de mindst én gang har oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads. Det tilsvarende tal for mænd er 6 procent.

LÆS OGSÅ: Maja har fået nok af sexistiske kolleger: 'Han synes, det var okay at råbe 'fisse' efter mig'

Det billede genkender Zen Anne Donen. Hun er bestyrelsesmedlem hos Everyday Sexism Project Danmark, der hver dag arbejder med at bekæmpe sexisme i samfundet. Ifølge hende er der i 2020 stadig stor forskel på mænds og kvinders vilkår, når det kommer til arbejdsmarkedet.

Det er ikke kun negative kommentarer, der er et problem, for der ligger også noget i det her med, at man bare skal tage en positiv kommentar som et kompliment
Zen Anne Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark

- Vi ser, at der er stor forskel på, hvilke forventninger arbejdsgivere - og faktisk også kolleger - har til mænd og kvinder, når det kommer til udseende og påklædning, og hvad man kan tillade sig at kommentere på, siger hun.

'Ej, du ser træt ud'

Zen Anne Donen mener, at der ofte er implicitte forventninger til kvinder om, hvordan de ser ud og hvad de skal tage på af tøj. Baseret på faktorer om, hvorvidt det er passende og om det ser godt ud. 

- Kvinder skal for eksempel ofte høre på kommentarer såsom: 'ej, du ser træt ud i dag'. Selv om det måske bare skyldes, at vedkommende ikke lige har makeup på den dag, siger hun.

Det er med til at forme en kultur, hvor kvinders udseende er under konstant bedømmelse.

- Så føler man som kvinde, at man hele tiden skal have opmærksomhed på, hvordan man ser ud. Det er en følelse af konstant overvågning, som virkelig kan være ubehagelig, siger hun.

Det er netop den form for overvågning, nyhedsværten går i rette med. For ‘det har jo ikke noget med mit arbejde at gøre,’ som Louise Deruginsky forklarede det i forbindelse med hendes opråb. Hun påpeger, at hendes udseende er en privat sag.

Det tilslutter Zen Anne Donen sig. Hun anerkender, at der i udadrettede jobs er en beklædningsmæssig standard. Men alt der ud over er ikke andres sag. Den konstante fokusering på det er med til at skabe en følelse af, at man som kvinde er et objekt. Derfor handler det heller ikke kun om de negative kommentarer.

- Det er ikke kun negative kommentarer, der er et problem, for der ligger også noget i det her med, at man bare skal tage en positiv kommentar som et kompliment. Selvom det i virkeligheden kan være ubehageligt, fordi det kan føles som om, man er et dyr på en dyrskueplads, der bliver kommenteret på konstant, siger Zen Anne Donen.

Hun medgiver, at det kan være svært at finde ud af, hvad man 'må og ikke må'. Det må man overveje i situationen, forklarer hun.

- Selvom det er ment som en kompliment, lander det ikke nødvendigvis positivt hos modtageren for eksempel at høre: 'hvor ser du smuk ud i dag'. For nogle kan det opleves som en skøn kompliment, mens det hos andre kan opleves som noget, der lægger sig til de tusindvis af andre kommentarer, der handler om fokus på deres udseende.

En gråzone

Ifølge Zen Anne Donen handler det om situationsfornemmelse. Har man et bånd til en kollega, hvor det ligger i kollegaskabet, at man kan kommentere hinanden, eller er man kendt som kontorets komplimentgiver, kan det være mere legitimt at kaste om sig med roserne.

Derfor er det en gråzone, hvor lidt dømmekraft er et godt værktøj at gøre brug af. Men der er ting, som i enhver situation afgjort ikke er okay, forklarer hun. Negative, seksualiserende og fornedrende kommentarer.

Når den slags så alligevel forekommer, er det et udtryk for et misforstået syn på sociale strukturer og god etikette. Det mener Kenneth Reinicke, der er lektor ved Center for Køn, magt og Mangfoldighed ved Roskilde Universitet.

- Der er stadig mænd, der føler sig berettigede til at kommentere og stille spørgsmål ved kvinders kroppe og påklædning. Det handler nogle gange om, at de bare føler sig sjove, udfarende og som typen, der bare har det lidt sjovt og skaber god stemning, siger han og fortsætter:

- Samtidig er der et kulturel legitimeringsapparat, der står klar til at gøre sådan en opførsel acceptabel og social genkendelig. Det er et at de store problemer ved sexisme, fordi det så bliver svært at sige, hvornår en handling er grænseoverskridende eller ligger indenfor rammen.

Spørgsmål er, om de er klar over, hvor sårende det er at blive reduceret til et omvandrende stykke kød
Kenneth Reinicke, lektor ved Center for Køn, magt og Mangfoldighed ved Roskilde Universitet

Derfor bliver spørgsmålet ofte, hvornår kulturen stopper, og hvornår krænkelsen omvendt begynder. Det synes, for nogle mænd, at være en svær grænse, forklarer Kenneth Reinicke. 

- I modsætning til sådan noget som vold og voldtægt er det her et svært emne. Der er jo ingen, der ved deres fulde fem vil sige, at man bare skal leve med for eksempel voldtægt. Men sexisme i form af kommentarer og hentydninger bliver hurtigt en gråzone, fordi mange mænd slet ikke er klar over, at de rent faktisk chikanerer med deres handlinger, siger han.

Han mener, at det er et systemisk og strukturelt problem, der ikke bare handler om, at nogle enkelte mænd skal have korrigeret deres adfærd. I stedet handler det om, at det i mange år har været acceptabelt for mænd at udøve sexisme, men omvendt tabuiseret for kvinder at skulle konfrontere det.

Afklædte kvinder på væggen

Der hersker altså stadig en kultur af, at det er okay at henkaste sexisme med den gængse 'kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du bare skride'.

Det er nøjagtig den kultur, Everyday Sexism Project Danmark arbejder for at få brudt med. Om det så er kommentarer, klask i numsen eller afklædte kalenderpiger på væggen på værkstedet. Men det er, mener Zen Anne Donen, svært, fordi vejen dertil er brolagt med bortforklaringer og sågar vrede.

- Det kommer hurtigt til at handle om, at 'jamen, hvad må man efterhånden'. Men prøv nu lige at hør her, det er din arbejdsplads. Derhjemme kan du gøre, hvad du vil - du kan plastre væggene til med pornoblade, hvis du har lyst. Men det her er dit arbejde, siger hun.

A4 Arbejdsliv har for nylig beskrevet, hvordan der hænger afklædte kvinder på væggene på næsten hver fjerde arbejdsplads med 3F-ansatte. Ifølge Zen Anne Donen bliver det ikke bedre af at hænge en mand op ved siden af, fordi der ikke er samme historie bag.

LÆS OGSÅ: Mureren Mette: Det mener jeg om nøgne kvinder på væggen

- Prøv at overvej, at du starter som ny mandlig sygeplejerske et sted, og så kommer du ind i frokoststuen, hvor der så er nøgne mænd på væggen. Så starter du som ny i faget omgivet af six-packs og pikke på væggene, siger hun.

Det er, ifølge hende, den kultur, der er blevet skabt gennem tiden, som legitimerer alt fra kalendere med nøgne kvinder på væggen til sexistiske kommentarer på arbejdspladsen.

Mangler empatisk sans

Det efterlader spørgsmålet om, hvorfor nogle mænd - trods tidernes gentagende fokus på problematikken - stadig fortsætter med den adfærd, som mange siger fra over for.

Ifølge Kenneth Reinicke skal svaret findes i mænds privilegier.

- Mænd har ikke selv været udsat for det igennem deres liv, og derfor er der også mange mænd, der ikke har udviklet en empatisk sans, hvor de kan mærke, at det er forkert, siger han.

Men samtidig, mener han, handler det om, at mange mænd slet ikke er klar over, at de gør det, men bare tror, de har det lidt sjovt sammen med de andre mænd i flokken.

- I virkeligheden chikanerer de en kvinde, når de giver hende et tal for, hvor lækker hun er, eller når de råber 'god røv' eller 'shit nogle patter, du har'. Spørgsmål er, om de er klar over, hvor sårende det er at blive reduceret til et omvandrende stykke kød, siger han.

Zen Anne Donen påpeger, at de, der ikke er klar over det, nok er det mindste problem. Det er, mener hun, dem, der råber op om krænkelseskultur og politisk korrekthed, der er svære at nå.

Derfor mener hun også, at problematikken skal tages op af ledelsen på arbejdspladsen, så det ikke bliver den enkeltes ansvar - mand eller kvinde.

- Det handler ikke om, hvad den enkelte kan gøre. Det handler om, hvad arbejdsgiveren kan gøre. Det er et arbejdsmiljøproblem, og det bør være en politik på området på enhver arbejdsplads, ligesom der skal skabes tryghed for, at man bliver tages alvorligt, hvis man taler sexismen imod, siger hun.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne brød kønsmuren ned bag scenen