Seniorordninger Sådan gør du

14. aug 2009

Seniorordninger er til dig, der er oppe i årene og gerne vil arbejde lidt færre timer hver uge. Det er ikke alle arbejdspladser, der har seniorordninger.

Seniorordninger er aftaler om, hvilke muligheder ældre ansatte har for at gå ned i tid, holde lidt mere ferie eller få deres arbejdsdag sat sammen på en ny måde.

Seniorordninger bliver lavet, fordi firmaerne gerne vil holde fast i deres erfarne medarbejdere. De findes både på private og offentlige arbejdspladser.

Mange af ordningerne betyder, at der ikke bliver skåret i løn eller pension, selv om du arbejder færre timer. Men det er oftest nogle aftaler, der er lavet direkte på arbejdspladsen, og derfor er de forskellige fra sted til sted.

Seniorordninger er normalt en del af din overenskomst, og derfor kan din tillidsrepræsentant fortælle dig nøjagtig, hvordan det er på din arbejdsplads.