Ældre mennesker i dag gør op med den traditionelle forestilling om, at pensionister er sådan nogle, der trækker sig tilbage fra livet, skriver seniorlivsforsker Aske Juul Lassen i ny bog. På billedet ses parret Thomas Bøje og Marion Thorning til demonstration sammen med Bedsteforældre for Asyl på Nytorv i København i 2016. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

68'er-generationen er i fuld gang med et nyt oprør: Nu står pensionistlivet for skud

29. okt 2020, 06:00
Babyboomer-generationen, der revolutionerede ungdomslivet i 60'erne og 70’erne, er nu i fuld gang med at genopfinde pensionisttilværelsen og frigøre sig fra gængse fordomme om, hvad ældre kan og gør, konkluderer seniorlivsforsker Aske Juul Lassen i ny bog.

"Det der med pension, det er dit begreb, ikke mit."

Bemærkningen falder i et interview med den pensionerede ingeniør Erik i bogen, 'Livets tredje akt', som seniorlivsforsker og lektor på Københavns Universitet, Aske Juul Lassen, står bag og er på trapperne med.  

Bogen kredser om seks danske pensionister - en selvstændig, en lærer, en arkitekt, en sosu-assistent, en læge og altså en ingeniør - og den er tænkt som inspiration til nye og kommende pensionister.

Men den kan også læses som et portræt af den nu pensionsmodne babyboomer-generation, fordi den undersøger, hvad der helt præcist kendetegner pensionister i dag, og som adskiller dem fra tidligere generationer af bedsteforældre.

En del af svaret gemmer sig i Eriks historie, hvis man skal tro Aske Juul Lassen.

LÆS OGSÅ: Guide: 10 gode livsråd til dig, der skal på pension

Erik har rundet de 70 år og bor i et rækkehus i en provinsby i Sydjylland med sin kone, som han har været gift med i 48 år, og som han har to voksne børn sammen med.

"Det er den stabile del af Eriks liv", skriver Aske Juul Lassen i bogen og fortsætter:

"Resten af Eriks fortælling – både pensionsfortælling og livsfortælling – handler om omvæltninger og store skift, om at lægge det hele bag sig for at bygge noget nyt op og søge efter nye måder at finde sig til rette i livet på."

Formelt set gik Erik på pension for fem år siden, men siden har han "udgivet to bøger, taget et buskørekort og arbejdet som rutebilschauffør, afsluttet sin terapi-virksomhed, begyndt at vandre, startet en filosofiklub og engageret sig med hud og hår i en loge. Blandt andet", står der i bogen. 

Ældre mennesker i dag udforsker nye sider af sig selv, som ikke kunne lade sig gøre i arbejdslivet. De gør op med den traditionelle forestilling om, at pensionister er sådan nogle, der trækker sig tilbage fra livet, er affældige, og bruger tiden på at flette peddigrør og spille banko
Aske Juul Lassen, seniorlivsorsker og lektor på Københavns Universitet 

Eriks pensionsfortælling er hans egen, men den er ikke unik, for den maler ifølge Aske Juul Lassen et rimeligt præcist billede af generationen, der blev født i efterkrigsårene, og som i disse år valfarter væk fra årtiers fortravlede liv på arbejdsmarkedet til ... tja, noget andet.

Vil ikke kaldes pensionister

Det kendetegner nutidens pensionister, at de er umanerligt svære at reducere til én ting, mener Aske Juul Lassen, men de har dog noget til fælles: De vil ikke kaldes pensionister.

- Det er utroligt svært at finde et begreb, som de accepterer. Jeg har holdt flere hundrede foredrag for ældre mennesker, og hver gang jeg forsøger at bruge et eller andet prædikat om dem, er der nogle, der brokker sig. Jeg har prøvet med alt muligt: "De nye gamle", "seniorer", "seenagere", siger Aske Juul Lassen.

På den måde gentager historien sig altså for generationen, der først gjorde oprør mod rigide ungdoms- og familienormer i 60'erne og 70'erne, og som altså nu nægter at lade sig reducere til det, deres forældre var. 

- Ældre mennesker i dag udforsker nye sider af sig selv, som ikke kunne lade sig gøre i arbejdslivet. De gør op med den traditionelle forestilling om, at pensionister er sådan nogle, der trækker sig tilbage fra livet, er affældige, og bruger tiden på at flette peddigrør og spille banko, siger Aske Juul Lassen.

I stedet realiserer mange af dem sig selv blandt andet gennem selvvalgt deltidsarbejde - flere og flere pensionister stifter eget firma i disse år, påpeger Aske Juul Lassen - mens andre laver foreningsarbejde, dyrker sportsaktiviteter eller - som pensionisten Nina - udlever seksuelle lyster via scor.dk og skiftende bekendtskaber.

Et nyt oprør

Generation Oprør er godt i gang med deres seneste oprør, og denne gang er det pensionistlivet - og alle gængse forestillinger om det - der står for skud. 

Men når man bygger skibet, mens det sejler, kan det være svært at finde i sikker havn, peger bogen på.

- Vi kan se hos personerne, jeg har interviewet, at det kan være virkelig svært at være midt mellem de to typer liv, for man bliver fanget i et limbo, hvor man føler, man ikke får gjort nogle af delene godt nok, siger Aske Juul Lassen.

- Det er svært at omfavne pensionisttilværelsen, når man stadig er på arbejde to gange om ugen, og det skyldes, at arbejdet ikke bare er et arbejde, men også er en identitet, man tager på, siger han. 

Den nyvundne - og historisk enestående - frihed, som 68'erne har vundet og fundet i livet efter arbejdet i de seneste 10-20 år, er altså ikke lutter champagne og østers, selvvalgt hyggearbejde, daglig meditation og faste besøg på kunstmuseer.  

De går i gang med at skabe sig et nyt liv og går ind i en ny livsfase med en stor frihed. Men frihed er også tomhed. For det eneste, de reelt bliver frie fra, er arbejdslivet og børnene, der er flyttet hjemmefra, og det kan hurtigt blive enormt tomt. Især hvis du har defineret dit liv efter de to ting
Aske Juul Lassen, seniorlivsorsker og lektor på Københavns Universitet 

- De går i gang med at skabe sig et nyt liv og går ind i en ny livsfase med en stor frihed. Men frihed er også tomhed. For det eneste, de reelt bliver frie fra, er arbejdslivet og børnene, der er flyttet hjemmefra, og det kan hurtigt blive enormt tomt. Især hvis du har defineret dit liv efter de to ting, siger Aske Juul Lassen.

Nutidens ældre har for de flestes vedkommende et bedre helbred, en bedre økonomi, et mere aktiv liv og et større engagement i samfundet end tidligere generationer, påpeger han i bogen.

Men når de forlader arbejdspladsen for sidste gang, står de pludselig overfor en eksistentiel udfordring, som er forbeholdt mennesker, der for længst er nået helt op i toppen af behovspyramiden, og hvad gør man så for at undgå, at tomheden og den eksistentielle krise sniger sig ind i hverdagen?

Fylder kalenderen

Man fylder kalenderen ud. Bare for en sikkerheds skyld.

- Folkene i min bog har gang i tusind ting, og selv dem, der synes, der sker for lidt i deres liv, har også gang i en hel masse. For eksempel sosu-asistenten Karen, som nogle gange synes, hendes liv er tomt og trist, selvom hun laver en hel masse ting, siger Aske Juul Lassen.

De fortravlede bedsteforældre er altså også et nyt fænomen, mener han. 

- Den der langsomme mormor, som vi andre har oplevet som børn, findes ikke rigtig længere. Mormødre i dag tager deres børnebørn med på legeplads og med i teatret og vil lære dem en masse ting, siger han.

Accepterer ikke rollen

Bogen efterlader et indtryk af en generation, som har sværere ved at slappe af end tidligere generationer og acceptere deres nye rolle som samfundets gamle, der ikke længere tjener den samme nøglefunktion, som de gjorde, da de gik på arbejde og havde ansvaret for deres børns opvækst og liv. Ser du det også sådan?

- Helt klart. Rigtig mange ældre mennesker er bange for at ende som deres forældre og bedsteforældre, hvor man bliver pensionist og falder af på den, for sådan ser de ikke sig selv. Men de finder også ud af, at det faktisk ikke er så slemt at blive pensionist, når de kommer dertil.

Hvorfor har nutidens pensionister tilsyneladende så svært ved bare at slappe af og nyde tilværelsen?

- De fleste har været vant til at have en chef hele livet - først forældre, så lærere og så arbejdsgiveren, og pludselig er der ikke længere en chef. Derfor lærer pensionisterne nu at holde sig selv i ørerne ved at forpligte sig på alle muligt.

Endnu et oprør venter

Er den nyvundne frihed, som pensionister oplever i dag, en gave eller forbandelse?

- Det er helt klart en gave, men den skal pakkes ud med omhu. Mange pensionister har i dag meget at give af, når de går på pension, og det er en velfærdsstatslig gave, vi ikke i samme grad har fået før i historien. Men vi har endnu ikke en opskrift for, hvordan gaven skal bruges, fordi den er helt ny, og det har mange mennesker svært ved at håndtere.

Hvad er bagsiden af mønten for nutidens pensionister?

- Når man har lagt så meget i sit arbejde og arbejdsliv, som de fleste danskere gør, og man så bliver fri fra det, kan det være ret angstprovokerende for mange mennesker pludselig selv at skulle skabe en mening med livet. Det er nok den største udfordring for pensionister i dag.

Er det her det sidste oprør, vi kommer til at se fra 68'erne? 

- Nej. Jeg tror, vi kommer til at se endnu et oprør fra dem, når de begynder at rykke ind på plejehjemmene om 10-15 år. De kommer ikke til at finde sig i nutidens forhold på plejehjemmene.