68 procent af ansatte i sundhedssektoren oplever et højt arbejdspres, viser ny undersøgelse. Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Seks ud af ti lønmodtagere: Vi arbejder under et højt arbejdspres

31. jan 2020, 14:45
Seks ud af ti lønmodtagere vurderer, at deres job er kendetegnet ved højt arbejdspres. Billedet er særligt markant på offentlige arbejdspladser, viser en ny undersøgelse blandt cirka 7.500 personer.

58 procent af lønmodtagerne mener, at deres job er kendetegnet ved højt arbejdspres.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt cirka 7.500 danskere.

LÆS OGSÅ: Magisterformand: Stort arbejdspres presser vores medlemmer

Særligt slemt står det til i undervisningssektoren, hvor tre ud af fire (74 pct.) oplever højt arbejdspres. I sundhedssektoren, hvor eksempelvis SOSU’er og sygeplejersker arbejder, ligner situationen den samme. Her oplever 68 procent et højt arbejdspres.

Det kan i sidste ende føre til stress og sygemeldinger, hvis man over tid har meget arbejdspres med mange opgaver.

Forskning peger på, at uhensigtsmæssigt arbejdspres kommer af en ubalance i kravene til den enkelte og dennes ressourcer. 

Behov for støtte fra kolleger og ledere

Når der er konstante omstruktureringer, uklar ledelse og mange nedskæringer i den offentlige sektor, betyder det, at medarbejderne skal løbe stærkere, mener Morten Skov Christiansen, næstformand i FH.

- Det er åbenlyst, at der er et højt arbejdspres i den offentlige sektor, når flere kolleger møder konstante nedskæringer, som betyder, at de skal løbe hurtigere og hurtigere, og samtidig får tilført flere opgaver, siger Morten Skov Christiansen.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet slår sjældent ned på stress og højt arbejdspres blandt pædagoger

Ifølge Janne Skakon, organisationspsykolog og ekstern lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, behøver et højt arbejdspres ikke at være ensbetydende med, at man er ved at bukke under for stress.

- Hvis man har indflydelse på sit arbejde og i øvrigt har god faglig og social støtte fra kolleger og ledere, så behøver et højt arbejdspres ikke nødvendigvis at være et problem. Det kommer meget an på sammenhængen.

- Men det er klart, at hvis man oplever en permanent tilstand med højt arbejdspres, så har man på et tidspunkt brug for at restituere, forklarer hun.

Lønmodtagere: Arbejdspresset vil fortsætte

Det kommer ikke bag på Janne Skakon, at de offentlige omsorgsfag oplever de største udfordringer med arbejdspres.

- Det er følelsesmæssigt krævende at arbejde i undervisnings- eller sundhedssektoren, fordi arbejdet handler om at yde omsorg over for borgere og patienter og samtidig indgå i relationer. Hvis der er høje følelsesmæssige krav i arbejdet, kan man godt opleve at arbejde under et højt arbejdspres, siger hun.

I undersøgelsen har man også spurgt lønmodtagerne, om de forventer, at høje krav og arbejdspres vil fortsætte i deres arbejde i de næste fem år. Samlet set svarer næsten halvdelen (46 pct.), at det vil det, mens det for ansatte i undervisnings- og sundhedssektoren gælder hhv. 55 og 61 pct.

I 2019 udstedte Arbejdstilsynet 26 påbud og 151 vejledninger til private og offentlige arbejdspladser, der havde problemer med stor arbejdsmængde og tidspres. Der blev registreret 52 påbud, én afgørelse uden handlepligt og 119 vejledninger om følelsesmæssige krav i arbejdet.

Morten Skov Christiansen mener, at Arbejdstilsynet kan gøre mere for at gribe ind over for arbejdspres.

- Vi har hidtil set meget få påbud fra Arbejdstilsynet, som handler om arbejdspres - som jo kommer af dårlig balance mellem krav og ressourcer, siger FH-næstformanden.