Se om ny dieselbil kan betale sig

11. feb 2014, 12:20
Der sælges færre dieselbiler end tidligere, for de er ikke længere så fed en forretning for privatøkonomien.

Økonomien i at køre dieselbil har ændret sig markant de seneste år.

Så hvis du overvejer at købe en ny af slagsen, eller konvertere benzinslugeren, skal der køres flere kilometre for at gøre dielselbilen rentabel.

Det viser nye beregninger fra AutoBranchen Danmark, skriver epn.dk.

Ifølge Autobranchen Danmark blev udligningsafgiften for dieselbiler for andet år i træk forhøjet - i 2014 med 52 procent.

Og i år er det også blevet dyrere at indregistrere dieselbiler på grund af ændringer i beregning af registreringsafgiften.

"Med de to forhøjelser kan det være svært at se, hvorfor man skal vælge at købe en dieselbil," siger Lisa Sandager Ramlow, kommunikationschef hos AutoBranchen Danmark

AutoBranchen Danmark har regnet ud, at man i en storsælgende dieselbil som Renault Clio, nu skal køre 11.482 km om året for at få fordel af dieselbilen.

I 2012 kunne man nøjes med at tilbringe 9.000 kilometre bag rettet, før dieselbilen gav overskud.

Se historien med flere eksempler på dielsenøkonomi på epn.dk