SE og Hør kritiseres ikke for Helvegafsløring

1. nov 2008
Folketingspolitikeren Morten Helveg Petersen har tabt en sag ved pressenævnet, hvor han krævede et dementi af SE og Hør.

Se og Hør kunne i sommer ikke bare afsløre, at den kendte folketingspolitiker Morten Helveg Petersen (R) var blevet kæreste med tv-værten Line Baun Danielsen - men også, at de to havde været på ferie sammen i Berlin på skatteborgernes regning.

Samtidig hævdede ugebladet, at Morten Helveg Petersen havde pjækket fra vigtige politiske møder for at være sammen med den nye kæreste.

Morten Helveg Petersen var vred over anklagerne, og krævede ved Pressenævnet at få påstandene dementeret - men det sker ikke, fastslog nævnet i en kendelse. I kendelsen slipper ugebladet helt for kritik, skriver Se og Hør selv.

"Jeg er glad for sagens udfald, men ikke overrasket," siger SE og HØRs chefredaktør Henrik Qvortrup i en udtalelse efter kendelsen blev kendt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks