Arkivfoto. Foto: Jumpstory

Se listen: Mest populære drenge- og pigenavne i 2019

15. jul 2020, 09:56
Navnene Asta og Anker er højdespringere i den seneste statistik over populære navne til nyfødte i Danmark.

Siden midten af 1990'erne har Emma igen og igen toppet listen over de mest brugte navne til nyfødte piger i Danmark.

Og navnet er stadig populært. Sidste år var Emma tilbage som det mest populære pigenavn blandt nyfødte.

Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over, hvordan danske forældre navngav deres børn i 2019.

Blandt drengene er det også en gammel kending, der ligger på førstepladsen - nemlig William. I løbet af det seneste årti har William ni gange været det mest brugte drengenavn. Kun i 2016 lå navnet ikke i toppen.

Årets højdespringere - de navne, som har flyttet sig længst opad på listen - er for pigernes vedkommende Asta, mens det for drengene er Anker.

Asta er sprunget 26 placeringer fra en plads som nummer 42 i 2018 til nummer 16 i 2019. Anker har bevæget sig opad på navnelisten fra en placering som nummer 47 i 2018 til nummer 33 i 2019.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik tæller de 50 mest populære pige- og drengenavne. En række navne faldt sidste år ud af listen.

Det gælder pigenavnene Caroline, Johanne, Naja og Vigga samt drengenavnene Laurits, Sebastian og Philip.

/ritzau/

Populære navne i 2019

Mest poulære pigenavne for nyfødte i 2019:

1. Emma (2).

2. Alma (3).

3. Clara (8).

4. Freja (6).

5. Sofia (5).

6. Karla (10).

7. Agnes (14).

8. Ella (4).

9. Olivia (13).

10. Anna (9).

(Tallet i parentes angiver placeringen på listen i 2018)

Mest poulære drengenavne for nyfødte i 2019:
 
1. William (1).

2. Alfred (8).

3. Oscar (3).

4. Noah (2).

5. Karl (9).

6. Lucas (4).

7. Oliver (7).

8. Arthur (17).

9. August (13).

10. Malthe (6).

(Tallet i parentes angiver placeringen på listen i 2018)

Kilde: Danmarks Statistik (se hele listen her)