Se listen: Farlige læger hængt ud med navn

4. mar 2014, 14:50
Tandlæger, sygeplejersker og psykiatere hængt ud på offentlig liste.

Tandlæger, psykiatere, læger og sundhedspersonale med gentagne fejl i synderegistret bliver nu hængt ud på en offentlig liste. Det skriver mx.dk.

Sundhedsstyrelsen advarer mod 42 navngivne ansatte i sundhedsvæsnet på en tilsynsliste. Det drejer sig for eksempel om ansatte, der har fået påbud eller frataget retten til at udskrive medicin.

"Det er godt, at man som borger kan se, hvilke læger der har lavet gentagne fejl, og hvor myndighederne vurderer, at de kan være til fare for patientens sikkerhed," siger Morten Freil, direktør for foreningen Danske Patienter, til mx.dk.

På listen er blandt andet en gynækolog, der er dømt for at krænke sin steddatter seksuelt.

Kilde: Mx.dk.