Se hvor du lettest får drømmejobbet

27. apr 2010
Stort danmarkskort: Klik og se, hvor i landet der er de bedste chancer for at få nyt job.

Der er stor forskel på, hvor i landet det er sværest at finde nyt arbejde. Som led i Avisen.dks kampagne "Arbejdsløse er ikke idioter" bringer vi i dag et kort til dig, der drømmer om et nyt job.

Hvis du bor i Nordjylland, er der seks gange så mange arbejdsløse, der skal slås om om hvert ledigt job, som hvis du søger mod smilets by, Århus. Det afslører dette interaktive kort, som Mapicture Aps har udviklet for Avisen.dk.

Klik her og se, hvor mange ledige der slås for hvert job, der hvor du bor.

Jobjagten er hårdest i Nordjylland, Vestfyn og i Vestsjælland. I Frederikshavn, der har været igennem store fyringsrunder i byens industri, er der 24 arbejdsløse om at slås om hvert ledigt job på jobnet.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Chancerne for at få nyt job er bedst i Midtjylland, Trekantsområdet og Nord for København. I Århus og Hillerød nord for København er der blot fire arbejdsløse for hvert ledigt job.