Yahya Hassan var indlagt på psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, da forlaget Gyldendal udgav digtsamlingen ’Yahya Hassan 2’ i sidste uge. 

Den 24-årige forfatter var indlagt af fri vilje, da han forinden havde stået med en køkkenkniv i hånden - klar til at stikke sin bror ned.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært siger stop: Ramt af angst

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

For få dage siden blev Yahya Hassan udskrevet, og søndag eftermiddag var han så tilbage i rampelystet, da han indtog scenen på årets BogForum i Bella Center på Amager.

Gyldendal skrev tidligere på dagen en opdatering på Facebook, hvor man kunne læse, at Yahya Hassan, der solgte over 120.000 eksemplarer af sin første digtsamling, ville læse op som den sidste forfatter på forlagets scene ved bogmessen.

Flere hundrede personer var allerede at finde foran scenen, da en kortklippet version af Yahya Hassan gik i gang med at læse sine nye digte, der i første omgang er trykt i 25.000 eksemplarer, op.

B.T. skriver, at Yahya Hassan var opgivet af sikkerhedsvagter i Bella Center, hvor publikum også fik mulighed for at få den nye bog signeret af den kontroversielle århusianer.