Scarlett Johansson gift

29. sep 2008
Den skønne Lost in Translationstjerne Scarlett Johansson er ikke længere fri på markedet. Hun blev i weekenden gift.

Den heldige udkårne er Ryan Reynolds, som her i Danmark er bedst kendt fra tv-serien 'To fyre, en pige og et pizzaria'.

Parret stak i lørdags til Canada for at give hinanden deres 'Ja'. Ingen af de to Hollywood-stjerner har tidligere været gift, men de var så sent som forrige år begge involveret i andre forhold, fortæller People Magazine.

Ryan Renolds var indtil udgangen af 2007 forlovet med sangerinden Alanis Morissette, mens Johansson var i et forhold med skuespiller Josh Hartnett, kendt fra filmen 'Pearl Harbor'.

Det nygifte par har været sammen siden slutningen af forrige år, og de offentliggjorde deres forlovelse i maj.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her