Saxo Bankdirektør melder sig ind i Ny Alliance

20. jul 2008
Nyt medlem til Ny Alliance. Saxo Banks direktør, Lars Seider Christensen, har meldt sig ind i partiet og har penge med.

Medlemsstrømmen hos Ny Alliance er længe gået væk fra partiet. Men nu går strømmen et øjeblik den anden vej.

Saxo Banks direktør, Lars Seider Christensen, har nemlig meldt sig ind i Ny Alliance. Lars Seider Christensen vil yde en aktiv indsats for partiet og har penge til at poste i arbejdet.

- Ny Alliance er et visionært, liberalt parti, der vil reformer, og hvis jeg ikke går ind og støtter det, så har jeg altså svært ved at se mig selv i spejlet, siger Lars Seier Christensen til Berlingske Tidende.

Ny Alliances formand Naser Khader byder i en pressemeddelse direktøren velkommen til partiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Der er mange, som har større mod på reformer end Venstre og Konservative har vist gennem deres år i regering. Ny Alliance har en vision om et mere åbent, venligt og attraktivt samfund. Det er den vision, vi deler med Lars Seier.

Saxo Bank gav ved Ny Alliances fødsel en million kroner til partiet.

faktaboks