SASfly måtte sikkerhedslande

20. jul 2008
Efter 35 minutter i luften lørdag aften, måtte et SASfly vende tilbage til Mallorca på grund af problemer med temperaturen i halepartiet.

Et SAS-fly, der lørdag aften skulle flyve 148 passagerer og seks besætningsmedlemmer fra Mallorca til Danmark, måtte vende om efter 35 minutter i luften og sikkerhedslande.

Det skriver ekstrabladet.dk.

Det var problemer med temperaturen i halepartiet, der tvang piloten til at vende om.

- Kort efter starten fik piloten en indikation af, at temperaturen i halesektionen var for høj. Og så skal han naturligvis vende om og flyve tilbage igen. Sikkerhed går forud for alt, forklarer Lisbeth Reinwaldt fra SAS til ekstrabladet.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Undersøgelser viste, at et varmluftsrør fra motoren var gået i stykker og var skyld i den høje temperatur.

I løbet af søndagen bliver maskinen repareret, så passagererne kan komme til Danmark.

faktaboks