20190227-190238-4-1920x1436we
Dansk kabinepersonale fra SAS blev sendt på orlov i sommer. Nu har SAS lavet en aftale om, at norsk peronale skal overtage flyvninger fra København. Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Efter mere end 14 år som SAS-stewardesse: 'De er ikke interesserede i at få mig tilbage'

9. apr 2021, 06:00
En række kabineansatte fra SAS er rasende over, at deres arbejdsgiver sender dem på ulønnet orlov og samtidig giver deres arbejde til norske ansatte.

SAS-uniformen er lagt i kælderen. Håbet om at vende tilbage som stewardesse er de seneste par måneder blevet mindre og mindre for Simone, der er på orlov fra firmaet. Det blev næsten helt slukket, da en mail fra SAS landede i hendes indbakke i januar.

LÆS OGSÅ: Danske SAS-ansatte tvunget på orlov: Nordmænd overtager deres job

- I brevet stod der, at SAS har givet arbejdspladser svarende til 67 fuldtidsstillinger til norske ansatte, der skal flyve langrute fra København. De skrev, at det betød, at os, der var på orlov, måtte indstille os på at vente længere tid på at komme tilbage. Det virker ikke som om, de prioriterer at få os tilbage.

- Kan du se på mit ansigt, hvordan jeg har det med det, siger den 31-årige stewardesse, mens hun kigger stift ud i luften.

Årsagen til, at SAS har valgt at sende norsk personale til at flyve danske ruter, er i korte træk, at de norske kabineansattes fagforening er gået med til at fryse de norske kabineansattes løn mod, at de til gengæld har fået lovning på attraktive langdistance ruter fra København. Aftalen kan du læse mere om her.

Vi sagde ja til orloven, fordi vi elsker vores job, og fordi vi gerne vil tilbage. Men vi sagde også ja, fordi vi gerne ville hjælpe firmaet
26-årig kabineansat i SAS på orlov

Simone havde været ansat i SAS i syv år, da corona lammede flytrafikken, og hun kunne vælge at tage imod to års orlov uden løn eller en fyreseddel.

Simone har sammen med en håndfuld kolleger valgt at fortælle deres historier til A4 Overenskomst. De har alle valgt at være anonyme, fordi de ikke vil skade deres mulighed for trods alt at vende tilbage til firmaet, hvis muligheden byder sig. Navnene i artiklen er derfor opdigtede. 

SAS sparede millioner

Det var i juni, at Simone og 572 andre kabineansatte i SAS valgte at tage imod ulønnet orlov i to år. Det betød, at de kunne beholde deres uniform og anciennitet og dermed slippe for at skulle søge deres job på ny, hvis flytrafikken vender tilbage.

Anciennitet er også vigtigt i denne sammenhæng, da SAS bruger det såkaldte SIFU-princip for kabinepersonalet. Det vil sige sidst ind, først ud. Det betyder også, at det er de SAS-ansatte med flest års ansættelse, der står forrest i køen til at vende tilbage til deres job.

Da jeg fik brevet om, at SAS havde fået nordmænd til at flyve fra København, var min første tanke; 'ja selvfølgelig gør de det’. Jeg blev faktisk ikke så overrasket. Jeg har prøvet meget igennem mine år i SAS
47-årig kabinaansati SAS på orlov

- Vi kunne ikke komme direkte på dagpenge, da vi fik tre ugers karantæne, fordi orlovsaftalen blev betragtet som selvforskyldt ledighed. Det samme vil ske, hvis vi springer fra orlovsaftalen nu. Samtidig vil vi miste vores opsigelsesperiode, siger Simone.

For Simone vil et farvel til opsigelsesvarslet betyde, at hun mister et beløb svarende til fem måneders løn. 

Hendes kollega, 26-årige Julie, der har været i firmaet i fire år, valgte også orloven. Hun følte, de ansatte gjorde SAS en tjeneste:

- Vi sagde ja til orloven, fordi vi elsker vores job, og fordi vi gerne vil tilbage. Men vi sagde også ja, fordi vi gerne ville hjælpe firmaet. Firmaet stod over for at skulle af med rigtig mange penge, hvis de skulle opsige omkring 600 medarbejdere.

Orlovsaftalen betyder ifølge kabinepersonalets fagforbund CAU, at SAS sparede knap 100 mio. kroner i opsigelsesperioder til alle de ansatte, de slap for at fyre. Samtidig har de SAS-ansatte også sagt farvel til pensionsindbetaling i en del af 2020. 

En sorgproces

Den følelse kan den 47-årige stewardesse Trine også genkende. Hun har været stewardesse i SAS i mere end 14 år. Grænsen for at kunne blive i firmaet uden at skulle på orlov var 17 års anciennitet.

- Jeg har gjort SAS en kæmpe tjeneste ved at vælge orloven. Men jeg vil da også indrømme, at jeg tog imod aftalen, fordi jeg gerne vil tilbage. Jobbet som stewardesse har været en kæmpe stor del af mit liv. Jeg føler, jeg har mistet hele mit livsgrundlag. Jeg har faktisk været i en decideret sorgproces.   

Trine fik hurtigt et nyt arbejde i en reception, hvor hun tjener 10.000 kroner mindre om måneden, end hun gjorde i SAS. Det var et job, hun troede, hun kun skulle have et års tid, indtil lufttrafikken igen er normal.

Vi har sparet SAS for 100 millioner kroner, og så takker de os ved give 67 fuldtidsstillinger til norske ansatte. Det er dybt kritisabelt
31-årig kabineansat i SAS på orlov

- Jeg er jo en af dem, der står højt på listen på grund af min anciennitet. Men jeg har svært ved at tro på, at jeg kommer tilbage. Da jeg fik brevet om, at SAS havde fået nordmænd til at flyve fra København, var min første tanke; 'ja selvfølgelig gør de det’. Jeg blev faktisk ikke så overrasket. Jeg har prøvet meget igennem mine år i SAS. Men jeg bliver da bekræftet i, at de ikke er interesserede i at få mig tilbage.

- Når jeg tænker på, at SAS har fået milliardlån og hjælpepakker fra staten, som man må gå ud fra, de har fået for, at de kan bevare danske arbejdspladser, så er det ikke ok, at de sender nordmænd hertil.

SAS fik et lån på 4,3 milliarder kroner af den danske stat i august. Samtidig har virksomheden gjort brug af lønkompensationsordningen og arbejdsfordelingsaftalen.

En ny hverdag

Noget af det sværeste for Trine ved ikke længere at være flyvende har været at holde sig i ro.

- Jeg har været vant til at skulle vende døgnrytmen flere gange på en måned, konstant at være på benene og hele tiden at møde nye mennesker. På mit nuværende job er det den samme rutine og de samme ansigter, jeg ser hver evig eneste dag, det har været en kæmpe mind-fuck.

Det har haft kæmpe konsekvenser for folk. Vi arbejder sammen med ægtepar, der begge har været i SAS, og som har måttet gå fra hus og hjem
26-årig kabineansat i SAS på orlov 

Søren på 31 år har været otte år i SAS. Selvom han beskriver årene som ’fantastiske’, er han ikke imponeret over sin arbejdsgivers beslutning om at sende nordmænd til København.

- Vi har sparet SAS for 100 millioner kroner, og så takker de os ved give 67 fuldtidsstillinger til norske ansatte. Det er dybt kritisabelt. Det er et arbejde, som vi er rigtig mange, der har gået og ventet på at komme tilbage til. Det er dybt grotesk.

SAS-familien

En ting går igen, når de orlovsramte kabineansatte skal sætte ord på, hvad det er, de savner mest ved jobbet: Kollegaskabet. Og det er på trods af, at det sjældent var de samme kolleger, de arbejdede sammen med på flyene.

- Mange gange var det fremmede ansigter, man steg ombord med. Otte timer senere gik man fra flyet som gode venner. Man var den her SAS-familie, siger Julie.

Men selvom Julie og Simone ikke længere trækker i den mørkeblå SAS-uniform og tager navnekortet om halsen, er vejen til arbejde stadig omtrent den samme. De arbejder begge som testmedarbejdere i det testcenter, der ligger ved Københavns Lufthavn.

- Fordi der er så mange af vores gamle kolleger, der har fået job i testcentret, så er det næsten som at træde ombord på et fly, siger Julie, inden alvoren tager over:

LÆS OGSÅ: Forargede politikere: 'I midten sidder SAS og gnider sig i hænderne'

- Men derfor ser vi også, hvor hårdt det her har ramt. Det har haft kæmpe konsekvenser for folk. Vi arbejder sammen med ægtepar, der begge har været i SAS, og som har måttet gå fra hus og hjem. Det er vanvittigt trist og vanvittigt uheldigt, det SAS har gang i.

Se hvad SAS siger til kritikken her.