SAS bekræfter forhandlinger

12. sep 2008
Efter rygter om, at Lufthansa er på vej med et købstilbud på SAS, meddeler SAS, at selskabet er inde i strukturelle overvejelser.

Ifølge Reuters, der har talt med anonyme kilder tæt på Lufthansa, forhandler det tyske luftfartsselskab i øjeblikket med SAS om en overtagelse.

SAS's ledelse skriver fredag i en pressemeddelelse, at selskabet er inde i forhandlinger, der kan få stor betydning for fremtiden.

"Angående dagens spekulationer i medierne kan SAS bekræfte, at selskabet er i færd med at overveje forskellige strukturelle muligheder for gruppen. I denne proces gennemfører SAS forhandlinger om en mulig strukturel løsning," skriver Sture Stölen, der er chef for SAS-gruppens investorafdeling.

SAS er delvist statsejet af Sverige, Norge og Danmark.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her