FOR NYLIG blev Fællesskabssprisen 2019 uddelt midt på dækket af Oslobåden.

Ud af 130 nominerede i alt og med kun ti priser, der skulle uddeles, kom det som noget af en overraskelse, at vi rent faktisk vandt!

Vi mener, at ingen kan alt, men alle kan noget, og det er enormt vigtigt for os at vise, hvor meget vi kan bidrage med i samfundet.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

Vi er en del af Hverdagsaktivisterne, som består af borgere med handicap og en flok supportere, der gerne vil lave frivilligt arbejde sammen. På den måde har vi et fællesskab, hvor vi giver igen på mange forskellige måder.

LÆS OGSÅ: Vi er handicappede, og vi vil gerne arbejde

Vi går miljø-runder og samler ugentligt skrald i gadebilledet. Vi har IT-agenter på Hovedbiblioteket, som hjælper med computerproblemer. Vi guider folk til Copenhell og Ungdommens Folkemøde. Til Copenhagen Pride delte vi støttearmbånd og programmer ud og solgte flag og pins og badges til folk.

For første gang er vi i år også en del af Kulturnatten i København, og det bliver spændende at se, om vi bliver taget godt imod, for der er stadig folk, der har fordomme om folk med handicap - både generelt, men især i forbindelse med frivillighed bliver de overraskede.

Vi hører tit; ”Kan folk med handicap få jobs” og ”Kan de være frivillige og en del af samfundet”. Det er også en stor del af det her frivillighedsprojekt; at vænne folk til, at vi har en aktiv part i samfundet og rent faktisk ønsker at være et positivt indslag.

Drømmen lever

For nogle år tilbage ville jeg (Sandra,red.) ikke komme på Hovedbanen, metrostationerne og Strøget. Jeg følte, at folk gloede på mig og undrede sig. At de havde fordomme om mig og ikke turde spørge ind til mit handicap. Jeg synes, det har åbnet op og hjulpet mig at være ude som frivillig. Jeg oplever, at folk får en anden respekt for os. På nogen kan man se eller høre, at folk har et handicap. På andre kan man ikke umiddelbart se det.

LÆS OGSÅ: Sandra Larsen og Mathilde Bendtsen: "De fratager handicappede muligheden for ferie, studietur og beskæftigelse"

Jeg har affundet mig med, at jeg ikke kan få en almindelig uddannelse og blive student og arbejde på det ordinære arbejdsmarked. MEN man stopper jo ikke med at drømme af den grund. Det er jo stadig at udleve drømme at arbejde på medieskolen med støtte og få løn for det, og så være frivillig i Hverdagsaktivisterne i fritiden.

Om Sandra og Mathilde

Sandra og Mathilde arbejder til daglig på Medieskolen Juno, som er et undervisningstilbud til voksne borgere med handicap. Her arbejdes med videoproduktion, webartikler, sociale medier og nyhedsbrev.

De interesser sig for politisk journalistik, handicap-, social-, unge- og ældreområdet, dyrevelfærd, fotokunst og makrofotografi.

Fritiden bruges på håndbold (Mathilde) og bowling (Sandra) og at gå i biografen eller tage i Tivoli og på Bakken med venner og familie. De elsker at rejse og har bl.a. været på Island, i Litauen, Disneyland Paris, Malta, Norge og Sverige.

Selvom man har et handicap, kan man hvad man vil, og intet skal lægge hindringer i vejen for, at man kan være frivillig.

For mig (Mathilde, red.) er det vigtigt at vise omverdenen, at bare fordi man har udfordringer eller et handicap – så kan ALLE uanset handicap være vigtige. Vi skal også have en chance for at vise, hvad vi kan – Det er ikke kun for såkaldte ”normale”.

Telefonlinjen for ensomme med udviklingshæmning

Vi har netop startet Venskabslinjen, hvor ensomme unge med handicap kan få hjælp af andre unge med handicap, som sidder klar ved telefonerne for at hjælpe og lytte.

Vi er med for at gøre en forskel og inspirere andre, give dem mod på at være sig selv. Hvis man har brug for nogen at snakke med, så kan vi hjælpe dem til at have en bedre dag. Man kan ikke se hinanden, men ens stemme kan måske berolig dem til at åbne sig op, hvis de er ensomme. Det er der mange, der er.

Jeg (Sandra, red.) elsker at være en del af det. Tænk, hvis man kunne give dem lige det råd, der giver dem en bedre dag?

Vi har haft en psykolog ude, som har fortalt, hvordan man sætter gang i en samtale med et lyttende øre. Vi har skrevet alle de steder ned, hvor man kan komme i sin fritid. Vi lytter. Hvis personen siger, det har været en svær dag, så spørger vi ind til det; Er det noget, du har lyst at tale om? Hvad har du på hjerte? Hvordan kan jeg gøre din dag bedre?

Jeg (Mathilde, red.) vil gerne understrege, hvor superfedt det er at være frivillig. Det skulderklap, man får for det, giver positiv energi til at fortsætte det gode arbejde. Da vi startede med at være frivillige, var der ikke mange, der gav high five, men det gør de nu! Det ville være rart, hvis det smittede af og skabte flere frivillige - med og uden handicap.

Vi bliver efterhånden spurgt mange steder fra, om vi kan komme og være frivillige for dem. Det er ret betydningsfuldt og dejligt, at folk får øjnene op for os. At være frivillige er en fantastisk mulighed for et godt fællesskab, hvor vi har det sjovt sammen. Det giver ingen løn, men det giver rigtig god samvittighed at gøre noget godt for andre - gøre en forskel for andre og i verden, og dét er det hele værd.
Hverdagsaktivisterne har blandt andet været frivillige til Telenor Copenhagen Maraton, Ungdommens Folkemøde, Copenhagen Pride, Copenhell, Tour de Ama’r, Kulturnatten.

Fortalt til Agnete Vestergaard-Kristensen, frivillig journalist i Venner af Captum, som er en gruppe af pårørende til borgere med handicap.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].