Samuel L. Jackson som gangster

3. nov 2008
Samuel L. Jackson skal spille bad guy i en genindspilning af 80er actionfilmen The Last Dragon.

Jackson skal spille den onde gangster og producer Sho'Nuff, the Shogun of Harlem, der er respekteret og frygtet på Harlems gader.

'The Last Dragon' handler om den unge kampsportsudøver Leroy Green, der forelsker sig i den smukke sangerinde Laura.

Da Laura falder i kløerne på Sho'Nuff, beslutter Leroy sig for at redde trådene ud på den hårdtslående måde. Det bliver en hård og smertefuld kamp.

"Jeg er kæmpe fan af originalen og glæder mig til at føre Sho'Nuff ind i det 21. århundrede," siger Jackson ifølge thehollywoodreporter.com.

Berry Gordy har skrevet originalen, der ramte biograferne i 1985. Gordy's søn, Kerry Gordy, skal medproducere den nye version.

-Newspaq

faktaboks