Foto: Foto: Michael Drost-Hansen/Fagbladet 3F

Drama i retten: Turde ikke vidne foran chefen

31. aug 2020, 14:18
To ghanesiske fiskere ville ikke vidne, mens dansk reder var til stede, og dommeren sendte ham derfor ud af retssalen.

52-årige Justice Numo ville aldrig være rejst til Danmark, hvis han havde vidst, at han skulle ende med at være her i mere end tre år. Han lod sig lokke af løfter fra en dansk chef om, at han i løbet af kort tid skulle tilbage til Afrika for at fiske – og til en god løn.

Det sagde han, da han mandag blev afhørt i Retten i Holstebro, skriver Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Lokalaftaler i lufthavnen opsagt: Vil presse ansatte ned i løn

Justice Numo er den ene af to fiskere, som ifølge anklagemyndigheden har været udsat for menneskehandel og tvangsarbejde i Thyborøn. En 55-årig skibsreder er tiltalt at have holdt dem i slaverilignende forhold.

Den tiltalte fortalte fredag i retten, at de to afrikanere bare kunne være taget hjem. Men det afviste Justice Numo i retten i dag

- Det var C (rederens navn, red.), der bragte os til Danmark. Alle procedurer skulle gå gennem ham. Vi kunne ikke bare købe en flybillet hjem til Afrika, sagde Justice Numo.

Retssagen udviklede sig dramatisk mandag morgen. Anklagemyndigheden krævede, at den tiltalte reder ikke måtte være til stede i retssalen under afhøringen af de to afrikanere. Det protesterede forsvareren imod.

Men dommeren fulgte begæringen. Det betyder, at skibsrederen sad i et lokale for sig selv og lyttede til afhøringen.

Justice Numo bekræftede, at han var bekymret for at blive afhørt, mens hans danske chef var til stede. Iklædt hvid skjorte og blå cowboybukser sad han foran dommeren og vippede nervøst med det ene ben.

De to afrikanere arbejdede i Thyborøn på det skib, der angiveligt skulle til Afrika. Men de fabrikerede også fiskenet og udførte andet arbejde for rederen.

De spurgte, om de så ikke kunne få dansk løn for arbejdet? I stedet for kun 1.200 euro om måneden for 11 timers arbejde seks dage om ugen.

- Men vores chef sagde, at vi ikke var under det danske system, så vi kunne ikke få dansk betaling. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre, sagde Justice Numo.

Den ghanesiske fisker berettede om, at den afrikanske kultur er anderledes end den danske. De er fra deres hjemland vant til ikke at sætte sig op mod en chef.

- Du skal vise respekt over for din arbejdsgiver, sagde Justice Numo.

Han tilføjede, at en chef næsten er som en far. Det er den situation, som den danske reder ifølge anklagemyndigheden har benyttet til at udnytte afrikanerne.

Rederen tog pas, søfartsbog og andre papirer fra afrikanerne. Justice Numo lånte sit pas, da han skulle til læge.

- Men da jeg kom tilbage, bad rederen om at få mit pas igen, fortalte Justice Numo.

Passet var faktisk udløbet. Det udnyttede rederen ifølge anklagemyndigheden til at true afrikanerne med, at de kunne få problemer med de danske myndigheder.

Ifølge anklageskriftet har rederen tjent næsten fire millioner på at udnytte afrikanerne som billig arbejdskraft. Anklageskriftet stiller krav om, at de skal have hver cirka 300.000 kroner i erstatning.

Men det beløb er nu i en ny opgørelse hævet til, at de skal have cirka 1,8 millioner kroner hver i erstatning. Heri er blandt andet indbefattet et beløb for tort – fordi de har været udsat for en særlig nedværdigende behandling.

Derudover risikerer rederen at komme i fængsel. Strafferammen for menneskehandel er på op til ti års fængsel.

Det er uvist, hvornår der falder dom i sagen. De første afhøringer har taget længere tid end ventet.