20200212-133215-A-1920x1080we
'Der er nogle, der kommer til at sige, at 'jeg forstår dig godt'. Det er heller ikke så heldigt, for mange efterladte kan hurtigt få den følelse, at 'du forstår ikke en skid'. Så det skal man undgå'. (Genrefoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sådan skal du forholde dig, hvis din kollega har mistet en kær

11. mar 2021, 06:10
Hvad siger man, hvornår siger man noget, og hvad gør man i det hele taget, når en kollega har mistet en kær. Det får du her et bud på fra Det Nationale Sorgcenter.

Er du en af dem, der har svært ved at forholde dig til dét at være kollega til en efterladt.

Måske kan du ikke helt finde ud af, hvordan man nu lige gør det der med at 'være der' for vedkommende med de rette ord og en skulder at græde ved. Måske er det endda en lidt akavet oplevelse for dig.

Sådan er der formentlig mange andre, der også har det. I hvert er der brug for, at vi bliver bedre til at bryde tavsheden. Sådan lyder det i en ny indsats fra Det Nationale Sorgcenter og TrygFonden.

LÆS OGSÅ: Kolleger skal turde tale om døden: 'Vi lader som om, vi ikke har set vedkommende for at undgå at tale om døden'

I den forbindelse har A4 Arbejdsliv fået Preben Engelbrekt, der er direktør ved Det Nationale Sorgcenter, til at forklare, hvordan man bør forholde sig, hvis en kollega har mistet.

Hvordan er man en god kollega i sådan en ulykkelig situation?

- Helt overordnet handler det om, at man som minimum giver en form for tilkendegivelse. Man skal vise, at man ser vedkommende og respekterer den sorg, han eller hun er i.

Det kan være svært at finde de rette ord. Hvad siger man?

- Det kan det nemlig. Og derfor kan det være udmærket at gribe efter nogle af de klassiske sætninger som 'det gør mig ondt' eller 'jeg kondolerer'. Det vigtigste er, at man får sagt noget.

Er der noget, man skal undgå at sige?

- Der er nogle, der kommer til at sige, at 'jeg forstår dig godt'. Det er ikke så heldigt, for mange efterladte kan hurtigt få den følelse, at 'du forstår ikke en skid'. Så det skal man undgå.

- Og så er det vigtigt, at man ikke laver den der med at få sagt, at 'du kan altid sige til'. Det er det dummeste, du kan sige. Der er ingen, der siger til.

Men hvad nu hvis man gerne vil være der for kollegaen og gerne vil stå til rådighed?

- Så kan man spørge, om det er okay, at man lige kommer en gang i mellem og spørger, hvordan det går. At man lige er lidt opmærksom og på den måde er støtteperson i sorgen. Det vil være meget bedre, for så kan den efterladte selv sige til eller fra, uden at skulle føle sig i vejen.

- En anden måde at være der på, det er ved at tilbyde hjælp til praktiske gøremål. Det kan være arbejdsrelaterede ting, men er man en tæt kollega, så kan man også tilbyde sin hjælp i mere privat regi. Det kan for eksempel være guld værd at få hjælp til noget så simpelt som madlavning.

Det kan jo ske, at kollegaen bryder sammen - måske fordi man har spurgt ind til noget, der lige rammer et ømt sted. Hvad gør man, hvis det sker?

- Så skal man tage det med ro. I sådanne situationer vil vi enormt gerne handle og gøre noget for at få gråden til at stoppe. Det skal man passe på med. Når det handler om sorg, så skal omgivelserne holde ud og rumme, at de efterladte bliver kede af det. Det nytter ikke noget at blive pragmatisk omkring det.

- Det er vigtigt at forstå, at det er ganske naturligt. Vi græder, når det gør ondt, og det er ikke farligt hverken at græde eller at se en, der græder.

LÆS OGSÅ: Malene har mistet flere kære: 'Det bliver tacklet meget forskelligt på arbejdspladser og blandt kolleger'

- Hvis vedkommende græder, fordi man har spurgt ind til noget, så skal man ikke få det dårligt. Det er ikke dig, der har fået vedkommende til at græde, det er bare en naturlig reaktion.

Hvor lang tid skal man være opmærksom som kollega?

- Det er vigtigt at forstå, at sorg tager lang tid. Det er ikke nok bare at være opmærksom den første tid. Det er særligt det første år og de første mærkedage, der er hårde.