Sådan! Fra receptionist til direktør

30. maj 2013, 14:27
For 31 år siden startede Karen Kaplan som receptionist i reklamefirma. Nu er hun direktør samme sted.

Det kan godt lade sig gøre at komme helt til tops, hvis bare man bliver ved længe nok.

Det har den 53-årige amerikanske kvinde Karen Kaplan bevist.

For nylig er hun blevet forfremmet til direktør for reklamefirmaet Hill Holiday, der sidste år omsatte for over en millard danske kroner, skriver BusinessInsider.com.

Det sker 31 år efter, at Karen Kaplan i 1982 startede i selv samme virksomhed som receptionist.

Siden da har hun haft 12 forskellige stillinger i virksomheden, inden hun for nylig blev forfremmet for formentlig sidste gang.

”Jeg har haft de samme 12 slags job, som alle andre også har. Jeg har bare haft dem alle hos Hill Holiday,” siger hun.

Kilde: BusinessInsider.com