Så syg var babyhjælp på Arveprins Knuds tid

8. feb 2014, 13:00
Avisen.dk bringer historiske fakta om løn og arbejdsvilkår i forbindelse med forhandlingerne om nye overenskomster for 600.000 privatansatte.

Da Arveprins Knud blev født i 1900, var der ikke noget, der hed mødregrupper og barsel.

Knuds mor klarede sig nok, men for de hårdtarbejdende kvinder var det et problem, når der kom børn.

Det kunne de politiske herrer på Christiansborg godt se. Så i 1901 indførte de den første danske lov om barselsorlov. Kvinder, der arbejdede på fabrik, fik således ret til fire ugers orlov efter fødslen.

De kvindelige fabriksarbejdere udgjorde godt nok bare 10 procent af kvinderne på det danske arbejdsmarked.

Der var ingen kvinder i Folketinget dengang. De kom først til efter 1915, hvor de fik stemmeret.

Svinet for at tage hjælp

Partierne i Folketinget kom op at toppes, om kvindernes krav på offentlig understøttelse i deres fire uger.

Kompromisset blev, at fabriksmødrene kunne få fattighjælp efter trang og skøn. Det viser ’Barselsorlovens Historie’ skrevet af Anette Eklund Hansen.

Under andre omstændigheder havde kvinderne mistet deres borgerrettigheder, hvis de fik fattighjælp. De fik lov at beholde dem i dette tilfælde.

Men det var ganske få kvinder, der valgte at tage imod fattighjælpen, når de fik børn.

Fattigdomshjælp var forbundet med skam, og kvinderne blev ydmygede af fattigforstanderne, når de søgte understøttelse, viste en undersøgelse i 1909.
Så i 1913 blev loven ændret, så hjælpen kom fra syge- eller hjælpekasserne.

Ove Sprogøe og krudtrøg

Da krudtrøgen efter 1. Verdenskrig har lagt sig bliver seks ugers barselsorlov med halv løn under barselsorlov indført i Tjenestemandsloven i 1919. Det var dengang skuespiller Ove Sprogøe blev født.

Ret til at frihed uden løn i tre til seks måneder følger med for kvindelige lærere, telegrafister med mere.

1933 er året hvor nazisten Adolf Hitler bliver tysk kansler. Herhjemme er flere kvinder kommet ud på arbejdsmarkedet, og der er behov for forbedringer af barselsloven for erhvervsaktive kvinder.

De dårligst stillede kvinder, arbejder til de skal føde og understøttelsen er meget lav. Halvdelen af kvinderne fik ikke mere end en sekstendedel af en dagløn.

Politikerne vedtager derfor en lov. Den omfatter blandt andre kvinder på fabrik. Hvis de også er medlem af en sygekasse, må de ikke arbejde fire uger efter fødslen, men får dagpenge svarende til halv løn.

Hvis moderen ammer kan det udvides til seks uger på dagpenge. Og med en lægeerklæring kan den gravide få dagpenge i op til otte uger før fødslen.

Sådan kunne man fyre gravide

I 1947 fik kvindelige funktionærer ret til tre måneders orlov før fødslen og en måned efter fødslen med halv løn.

De skulle til gengæld sige, at de var gravide, seneste tre måneder før den forventede fødsel. Ellers kunne arbejdsgiveren smide dem en fyreseddel.

Kvinder i LO-fagbevægelsen fik i 1956 presset på for en sygesikringsfond, der også omfattede dagpenge til kvinder på barselsorlov.

I 1980 blev barselsloven ændret. Nu havde mødre ret til fire ugers fravær før fødslen og 14 ugers barselsorlov med dagpenge efter fødslen.

Og i 1984 får fædre ret til 14 dages fædreorlov med dagpenge i forbindelse med fødslen.

Året efter giver barselsloven samlet set 24 ugers barselsorlov på dagpenge efter fødslen. De sidste 10 uger kan så deles mellem forældrene.

Mænd får en sjat

1997 er året, hvor det første tog kørere under Storebælt. Det er også året, hvor der tages et afgørende skridt på det private overenskomst-område.

Der blev etableret en central fond indenfor industriens område. Aftalen giver mænd ret til to ugers fædreorlov med løn.

Aftalen giver fædre ret til fuld løn i de første 14 dage efter fødsel og som noget afgørende nyt også to ugers forældreorlov med fuld løn. De følgende år følger mange efter på det private område.

Hvad så i dag?

Rent lovgivningsmæssigt, har mor og en far i dag samlet ret til 52 uger med barsels-dagpenge.

Den fordeler sig således:

Kvinder: Ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselorlov med barselsdagpenge. I alle toneangivende overenskomster kompenseres op til omkring fuld løn.

Fædre: Ret til to ugers fædreorlov efter fødslen med barselsdagpenge. Også her kompenseres de op til fuld løn i de toneangivende overenskomster.

Efter de første 14 ugers barselorlov har forældrene tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger. Det hedder forældreorlov.

Under forældreorlov giver de store private overenskomster ikke fuld løn, men kun op til 140 kroner på for eksempel industriens område.

På det private område giver overenskomsterne kun lønkompensation i fire uger til far, fire uger til mor og tre uger, som de skal dele.

Til sammenligning får offentligt ansatte børn på første klasse. På det kommunale, regionale og statslige område er der nemlig fuld løn i seks uger til mor, seks uger til far, og seks uger til deling i forældreorlovsperioden.