Så meget kan du få udbetalt i efterløn

11. jul 2012
Har du betalt til efterlønnen siden bidraget blev indført, har du 63.000 kr. til gode

Som et led i regeringens vækstplan vil Venstre og Konservative gøre det muligt at få sine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt pr. 1. januar 2012 - skattefrit.

Gammelt forslag

Forslaget, der blev fremlagt tirsdag middag på et pressemøde på Christiansborg, er ikke noget nyt forslag.

Det var også en del af forringelserne i efterlønsordningen, som regeringen blev enige med Dansk Folkeparti og de radikale i maj måned i år.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men forringelserne træder først i kraft, når et flertal i et nyvalgt folketing har vedtaget det.

Med det nye forslag til efterlønsbidragere allerede om fem måneder få pengene tilbage.

Fagforeningen Frie Funktionærer har tidligere beregnet, hvor meget man kan få udbetalt.

Indbetalt i antal år Beløb til gode
før skat
De seneste to år 10.700 kr.
De seneste fem år 26.800 kr.
De seneste ti år 53.600 kr.
Indbetalt siden april 1999 63.700 kr.


Kilde: Frie Funktionærer. Beregningen er upræcis, idet den blev foretaget i januar 2011.

Den gennemsnitlige udbetaling skønnes at udgøre knap 40.000 kr. skattefrit.  Samlet set vil forslaget sende 17 milliarder kroner tilbage til danskerne.

Regeringens håb er, at danskerne bruger pengene til forbrug.

 

Denne artikel har været bragt første gang 23.08.11