Så forskellige er mænds og kvinders hjerner

6. dec 2013, 10:25
Nye hjernescanninger understreger forskellen på mænds og kvinders reaktioner. Og hvorfor det er manden, der sidder bag rattet i bilen.

Det er muligt, at ikke alle kvinder er superintuitive og alle mænd drøngode til at svinge en hammer, men nu viser scanninger af hjernerne på unge mænd og unge kvinder hvordan de to køn faktisk udvikler sig i forskellige retninger.

”Det hjælper os virkelig med at forstå, hvorfor mænd og kvinder er forskellige,” siger Paul Zak, der er direktør ved Center for Neuroeconomics Studies ved Claremont Graduate University i Californien.

Forskerne scannede hjernen på 428 mandlige og 521 kvindelige forsøgspersoner i alderen fra 8 til 22 år. Målet var bedre at kunne forstå hjernens funktion og derved udpege særlige forbindelser, der kan være velfungerende eller beskadigede.

Læs også: 10 måder din hjerne bliver klogere med alderen

Undersøgelsen pegede på, at i gennemsnit er mænds hjerner bedre udrustede til at reagere på noget de oplever, mens kvinder har en større intuition og er bedre til at analysere.

10 råd: Sådan kan du øge din evne til at huske

Og det viser sig allerede i barneårene. Fund af hormoner viser, at forandringerne virkelig tager fat i puberteten, hvor mænds og kvinders hjerner forandrer sig i forskellige retninger.

Forståelse og følelser

Mænds hjerner er altså mere indrettet til hurtig forståelse af en situation og hvordan man reagerer på den, især med hensyn til fysisk at reagere på informationer. Kvinders hjerner er bedre til at integrere informationer med følelser.

Læs også: Så meget bedre er kvinder til at multitaske

”Det fortæller os, hvorfor det næsten altid er manden, der sidder ved rattet, når et par er ude at køre,” siger Paul Zak.

”Hans hjerne er, gennemsnitligt set, bedre indrettet til at føre bilen.”
Og samtidig er kvinder bedre til at sætte pris på og bevare venskaber og andre forhold. Mænd kan have mange venner, men i gennemsnit er de dårligere til det.

8 madråd: Sådan kan du forebygge demens

Forskningen har dog sine begrænsninger: Den forbinder ikke resultaterne ved hjernescanningerne med de evner, forsøgspersonerne faktisk har i det virkelige liv. Resultaterne siger altså kun noget om generelle forskelle på mænd og kvinders hjerner.

Læs også: Søvn rydder ud i hjernens giftige affald

Men forskerne påpeger, at deres forskning bekræfter eksisterende teser om, at mænd er disponeret til hurtig reaktion, og kvinder er bedre til at tænke over, hvordan ting føles.