Så er der job: Ny færge søger 300 mand

14. okt 2013, 08:50
Rederi søger 300 nye medarbejdere til færge mellem Hirtshals og Norge.

Opdateret 22/8-16: Denne artikel bliver lige nu delt af mange på Facebook. Men vi må desværre skuffe. Artiklen er fra 2013, og der er dermed ikke udsigt til nogen jobfest på det norske rederi Fjord.

Det norske færgerederi Fjord Line åbner nu en jobmulighed for flere hundrede nordjyder.

Rederiets nye store færge, Bergensfjord, skal være klar til sin jomfrusejlads mellem Hirtshals og Norge til april, og derfor søger rederiet nu ”et hav af nye medarbejdere”, skriver Nordjyske.dk.

”Vi søger i alt omkring 300 medarbejder til tiltræden i løbet af det kommende halve år,” siger Gert Balling, direktør for Fjord Line i Danmark, til Nordjyske.dk.

De ansatte skal starte i tre etaper med ca. 100 nye ansatte i januar, yderligere 100 i marts og de sidste 100 i april.

I en annonce i Nordjyske er der i første omgang opslået ca. 200 nye stillinger.

Kilde: Nordjyske.dk